Dansk Arbejde

117 en Stormagt paaførte os en Erobringskrig. Men dersom man drager logiske Slutninger af denne Forudsætning, føres man hurtig til den Erkendelse, at alle mindre Stater lever af større Staters Naade. Sammenlignet med Tyskland er f. Eks. Svejts, Belgien, Holland, Danmark, Norge og Sverige hver især saa underlegne, at Militærvæsenet er døds- dømt i dem alle, hvis det Spørgsmaal: Hvad kan det nytte? blev afgørende for Forsvarets Opretholdelse eller Nedlæg- gelse. Tages Magt-Balancen paa den her antydede Maade ensidigt som Rettesnor ved Overvejelsen af Forsvarsplaner, maa alt Haab om Bevarelsen af den nationale Selvstændig- hed opgives ej alene i Danmark men i de fleste af Verdens Stater. Nogle faa Kæmperiger vil da med Støtte af deres Millionhære kunne raade over Nationernes Skæbne og dele det uforsvarede Landomraade mellem sig. Men dersom det skete vilde disse Kæmpestater med usvækket Energi ruste sig til fortsat indbyrdes Forsvar, og de underkuede Befolkningers militære Byrder vilde under den ny Ordning ikke blive mindre trykkende end under den gamle. Forholdene i El- sass-Lothringen, Polen og Sønderjylland bekræfter Rigtig- heden af denne Opfattelse. Spørgsmaalet: Hvad kan det nytte at opretholde det militære Forsvar i smaa Stater? fremkalder derfor med lo- gisk Konsekvens det Kontraspørgsmaal: Hvad kan det nytte at opgive det militære Forsvar i smaa Stater ? Og det er glædeligt at se, hvorledes den sunde Sans i de fleste demo- kratisk styrede Lande har sejret over de sygelige Opgivelses- Tendenser, der hos Afvæbningens Talsmænd bevidst eller ubevist skjuler sig under Spørgsmaalet: Hvad kan det nytte ? Man fremmer ikke frugtbare Forhandlinger om Forsva- rets Ordning ved at drøfte Forsvarssagen som militær Fana- tiker. Der er ingen Tvivl om, at mange af Forsvarets Mod- standere er besjælede af en varm Kærlighed til Fædrelandet.