Dansk Arbejde

119 overtage Ledelsen af denne Stats militære Anliggender. Faren for en saadan Følge af Forsvarets Forsømmelse er for Dan- marks Vedkommende saa overhængende, at Vælgerne og Skatteyderne burde støtte enhver paa Forfatningens Grund staaende Regering, der fastholder Forsvarspligten som et Hovedpunkt paa sit politiske Program. De her udtalte An- skuelser er ikke i Strid med Demokratiets Principer. De staar tværtimod i nøjeste Overensstemmelse med Grundlovens Paabud i § 90: Enhver vaabenfør Mand er pligtig til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar. Det er interessant at iagttage, at man i den senere Tid selv i Socialdemokraternes Lejr gør Forskel paa Angrebs- og Forsvarsrustninger. Folketingsmand S abro udtalte saa- ledes for nogle Dage siden paa et i »Social-Demokraten« af 12. Juni refereret offentligt Folkemøde: »Alle véd, hvor jeg staar i Kampen mod Militarismen og Krigen ... Jeg ser bort fra den Krig, som førtes for Frihedens og Folkets Sag . . . Brændevinen har kostet vort Land flere Mænd og flere Penge end Militarismen og Krigen.« Hr. Sabro har her udtalt sande Ord. Vore aarlige Ud- gifter til 01 og Brændevin er langt større end samtlige vore Udgifter til Hær og Flaade. Kampen mod Alkoholens Øde- læggelser er sandelig en noblere Opgave for en dansk De- mokrat end Kampen mod vort Lands lovligt ordnede nationale Forsvar. Her burde alle danske Mænd og Kvinder trods parti- politiske Afskygninger staa samlede under det danske Flag. Og trænger vi til en Paamindelse om vor Forsvarspligt, be- høver vi kun at se hen til Sverige og Norge. Efter Unionens Opløsning er der paa begge Sider af Kølen foregaaet en national Rejsning, der med Rette har vakt Verdens Beun- dring. Man sporer i Sverige en Genfødelse, der minder om