Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
Stridigheder mellem Arbejdere og Arbejdsgivere. Andre
Arbejdsformer deriblandt det sociale Oplysningsarbejde,
Lovgivningsarbejdet, det parlamentariske Styre, Finansledel-
sen, Juristernes Præstationer, Diplomatiets Skaktræk, Gul-
dets Betydning for Samfundets Husholdning o. m. a. vil
blive drøftet uden Hensyn til autoriserede Meninger og
partipolitiske Standpunkter. En Del af de forskellige Afsnit
er Gengangere. Men det hele former sig som en frisindet
Mands selvstændige Indlæg i Døgnets og Tidens Strids-
problemer.
Man hører jævnligt Klager over, at der tales og skrives
altfor meget. Den overvældende Stofmængde hindrer Folk
i at følge med i den offentlige Diskussion. Disse Anker er
ikke uberettigede, men de bør ikke afholde selvstændige
Karakterer i at fremsætte deres Tanker, naar Forholdene
giver Anledning dertil. Alt for faa iblandt os værner om
deres borgerlige Ret til frit at udtale deres Mening. De
fleste lader sig i deres offentlige Optræden lede af snævert
begrænsede selskabelige, politiske og økonomiske Hensyn.
Derved lægges der et med Aarene tilstrammet socialt Stavns-
baand paa deres personlige Selvstændighed. De taler og
bevæger sig inden for regelret afstukne Rammer. Men al-
mén menneskelig set tabes der ad den Vej mere, end der
vindes. Enere bliver omdannede til Nuller, der knejser, som
om de var stolte over Forfremmelsen.
Naar man i et lille Samfund som vort konsekvent und-
gaar at repræsentere andet end sig selv, maa man forsone
sig med, at man ikke naar højt op paa Rangstigen. Men
det behøves heller ikke. Det ærligt udtalte frie Ord har en
vidunderlig Evne til at holde Hjertet friskt og Tanken klar.
Selv under graa Haar bevarer det frie Ords Talsmænd en
indre Glæde ved Tilværelsen, som langt opvejer al ydre
Forgyldning.