Dansk Arbejde

132 Sukker, 01 og Brændevin er Skridt i denne Retning. Fri- handelens Tilhængere vilde ikke støtte og udvikle et Beskat- ningssystem, der sætter Indlandets Fabrikanter i Stand til for egen Regning at forhøje deres Salgspriser med Toldens Beløb. De Toldskatter, der blev paalagt Forbrugerne, skulde helt og holdent tilflyde Statskassen og bidrage til Dækning af Statshusholdningens Udgifter. Man fandt det urigtigt at tvinge Forbrugerne til i Form af Beskyttelses- eller rettere Understøttelses-Told at svare Toldskatter til Dækning af private Medborgeres aarlige industrielle Driftstab. Ønskede en Mand at etablere en Fabriksvirksomhed, skulde han ifølge det i Grundloven nedlagte Princip: »Lighed for Loven«, paa samme Maade som Landmænd, Købmænd, Skibsredere, Fi- skere og de fleste af vore større Haandværksfag løbe sin egen Erhvervsrisiko uden kunstig Støtte fra Statens Side. I Modsætning til disse Betragtninger blev der af Under- støttelses-Systemets Talsmænd rejst den Fordring, at vi af nationale Grunde burde styrke vort hjemlige Erhvervsliv, selv om der i Overgangstiden krævedes Ofre af Forbrugerne for at naa dette Maal. Flere betydelige Grene af Hertug- dømmernes Storindustri var under dansk Styre bievne op- elskede ved Hjælp af Toldbeskyttelse, og hvis man gav Kongerigets unge Industri de samme Vilkaar, vilde vi ad Aare indenfor vore egne Grænser kunne faa fuld Erstatning for de holstenske Fabrikker, der var bievne indlemmede i Tyskland. Der burde — hævdede man — tages Hensyn til den voksende Befolkningsmængde. Agerbrug, Søfart, Handel og Fiskeri vilde i Længden ikke kunne optage Landets Ar- bejdskraft. Industri- og Haandværk dannede saa vigtige Led af Landets Næringsliv, at der burde ydes disse Erhverv et kraftigt Toldværn, indtil de var komne saa vidt, at de kunde klare sig uden kunstig Støtte. Efter at den saaledes opelskede Industri havde overstaaet sine Børnesygdomme,