Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
kunde man skride til en gradvis Ophævelse af Toldbeskyt-
telsen.
Talrige trykte Kilder vidner om en stærkt udbredt Tro
paa Rigtigheden af de her gengivne Argumenter. Man vilde
derfor dømme uretfærdigt, hvis man ensidigt forkastede de i
Favør af Beskyttelsessystemet anførte Grunde som snildt
beregnede Udslag af pengegridske Fabrikanters Egennytte.
Mange ærlige Mænd og Kvinder var ligesom Flertallet af
vore Industridrivende fuldt og fast overbeviste om Nød-
vendigheden og Gavnligheden af Toldværnets Opretholdelse,
medens vor hjemlige Industri forberedte sig paa at optage
Kampen mod Udlandets mægtige Konkurrence.
Toldforsvaret blev under de her skitserede Forhold i Tan-
kerne sammenknyttet med det militære Forsvar paa en saa-
dan Maade, at Toldbeskyttelsens Modstandere i mange Hjem
blev ansete som Fjender af de nationale Genrejsningsbe-
stræbelser, der efter Krigen i 1864 med Rette besjælede den
bedste Del af vort Folk. »Hvad udad tabtes, skal indad
vindes,« blev paa alle det nationale Arbejdes Omraader Sam-
lingsløsnet for karakterfaste Mænd og Kvinder, der trods
Tabet af Hertugdømmerne urokkeligt fastholdt Troen paa
Danmarks Fremtid som selvstændig Stat.
Ønsket om at opbygge en kraftig dansk Industri fandt
ganske naturligt en berettiget Plads i dette patriotiske Frem-
skridtsprogram. Alle var enige om Maalet. Det var Valget
af Midlerne, som delte Befolkningen i forskjellige Lejre.
For Toldens Vedkommende droges Delingslinien mellem Fri-
handlere og Tilhængere af Beskyttelsessystemet. I Holsten
havde Landbruget tidligt arbejdet sig frem til en Førerstil-
ling. Fra Kiel blev der under dansk Styre eksporteret voksende
Kvantiteter af holstensk Smør til England, hvor man endnu
den Dag i Dag kan se Vinduesplakater med: »Kiel-Butter«
som Garanti for ægte dansk Smør af bedste Kvalitet. Men
det var ogsaa i Holsten, at Storindustrien tidligst udviklede