Dansk Arbejde

134 sig. Neumünsters Textilfabrikanter gjorde saaledes i mange Aar en livlig Forretning ej alene med Sønderjylland men ogsaa med Nørrejylland og Øerne. Kongerigets Industri stod i Stampe og havde ligesom Landbruget Vanskelighed ved at konkurrere med de energiske Holstenere. Efter Tabet af Hertugdømmerne aabnede der sig lovende Chancer for nye industrielle Foretagender i Danmark. De holstenske Fabriksprodukter var hovedsageligt tunge, grove Varer. Disse solgtes med Lethed, saalænge de gik toldfrit ind i Kongeriget, men da de efter Adskillelsen maatte pas- sere den danske Toldgrænse, gik Salget til Danmark stærkt tilbage. Danske Fabrikanter kunde nu, beskyttede af Told- muren, optage Konkurrencen. Før maatte de konkurrere med Holstenerne paa lige Vilkaar. Nu ramtes de holstenske Varer af tunge Toldskatter, der jævnligt fordyrede dem med 25—50% af Værdien. Enkelte af de holstenske Fabrikker blev overflyttede til Danmark. Men Hovedsalget af de paagældende Varer gled efterhaanden over paa danske Hænder. Det er forstaaeligt, at der under disse Forhold udviklede sig en Meningsforskel angaaende vort Lands fremtidige Toldkurs. Fabrikanterne var direkte interesserede i at be- vare et Toldsystem, der satte dem i Stand til at tage en højere Pris for deres Varer end Udlandets Fabrikanter. Var Prisen i Udlandet 1 Kr., og androg den danske Told 3O°/o, saa kunde den danske Fabrikant tage Kr. 1.25 uden at blive for dyr. Han vidste, at den tilsvarende udenlandske Vare med Tillæg af Tolden stod danske Købere i Kr. 1.30. Blev der fra Forbrugernes Side rejst Protester mod denne kunstige Prisfordyrelse, saa svarede Industrien med den Forklaring, at den indenlandske Konkurrence inden ret lang Tid vilde blive saa stor, at den kunstige Prisfordyrelse vilde bortfalde. Det gjaldt for den unge danske Industri kun om at overstaa sine Børnesygdomme. Senere vilde de danske