Dansk Arbejde

135 Fabrikker blive ligesaa præstationsdygtige som Udlandets Fabrikker. Og saa snart dette Udviklingstrin var naaet, kunde man nedsætte eller ophæve Toldunderstøttelsen. Medens Toldspørgsmaalet saaledes blev drøftet under forskellige Synspunkter, modtog vort ubeskyttede Landbrug fra Industriens Mænd Tilbud om virksom Støtte for det Til- fælde, at Danmarks Landmænd efter deres tyske og svenske Standsfællers Forbillede skulde ønske at rejse Kravet om Toldbeskyttelse for Landbruget. En Del Landmænd — sær- lig større Proprietærer, Forpagtere og Godsejere, hvis Land- brug under synkende Kornpriser gav ringe Udbytte — greb med Varme denne Tanke, og Samarbejdet mellem det større Landbrug og Storindustrien paa Toldforsvarets Grundlag gav Fabrikanternes Beskyttelseskrav et mindre ensidigt Præg. Man manglede nu kun en fyldig Tilslutning fra Bønder, Husmænd og Haandværkere for at naa det nødvendige Stemmetal til Beskyttelsessystemets Godkendelse paa Rigs- dagen. Haandværkerne fulgte Fabrikanterne, og »Fælles- repræsentationen for dansk Industri og Haandværk«, har været og er fremdeles Beskyttelsessystemets stærkeste og mest trofaste Støtte. Fra Industriens Hovedkvarter har man med stor Dygtighed udøvet en saadan Indflydelse paa den køben- havnske Handelsstands Spidser, at ogsaa Grosserer-Societetets Komite for Toldspørgsmaalets Vedkommende efterhaanden er bleven en paalidelig Repræsentation for Protektionisternes Krav. Men i »De forenede Landboforeninger« er der Gang efter Gang med stort Flertal bleven vedtaget Toldresolutioner i frihandelsvenlig Retning. I Tyskland og Sverrig havde Godsejerne ingen Vanskelighed ved at vinde Bønderne for Toldunderstøttelses-Systemet. Men i Danmark havde flere Foreninger og Institutioner, i første Række Højskolerne, tidligt vakt Landboernes Interesse for Toldspørgsmaalet. Og Argumenter, der i Nabolandene stiltiende blev godkendte af Befolkningens brede Lag som selvfølgelige Sandheder, over-