Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
beviste ikke Kernen af vore oplyste danske Landmænd om
Toldbeskyttelsens Gavnlighed. Tværtimod saa de i Frihan-
delssystemet det sikreste Middel til Udviklingen af et løn-
nende Landbrug og en levedygtig dansk Industri.
Under vor langvarige Forfatningskamp sluttede Beskyt-
telsesmændene — anførte af Fabrikanter og Godsejere — sig
i voksende Antal til det provisorisk regerende Højre, medens
Frihandelens Tilhængere samledes i Oppositionens Lejr.
Striden om Toldspørgsmaalet førte saaledes til samme De-
ling som Striden om Forfatningen. Protektionisterne havde
Overtaget i Landstinget; Frihandelsmændene beherskede
Folketingets Afstemninger. Men da Højre fastholdt Styret
trods Partiets fortsatte Nederlag ved Folketingsvalgene,
strandede alle Forsøg paa Gennemførelsen af en frisindet
Toldreform paa Landstingets Modstand. I Stedet for at
svække Vælgernes Interesse for Toldspørgsmaalet havde
Landstingets sejge Fastholden ved Beskyttelsessystemet imid-
lertid den modsatte Virkning. Toldsagen blev i mange Aar
under tiltagende Lidenskabelighed drøftet paa alle Landets
Valgtribuner. Talsmænd fra begge Lejre søgte gennem
mundtlige Forhandlinger, Piecer og Bladartikler at paavirke
Stemningen i Favør af deres Toldprogram, og paa Rigsdagen
blussede Toldstriden frem paany, hver Gang der fra Højres
eller Venstres Side blev fremsat Forslag til en ny Tarif.
Men efter at Befolkningen et helt Slægtled igennem havde
hørt begge Parter og sammenholdt de modstridende Teorier
med Beskyttelsessystemets praktiske Resultater baade her-
hjemme og i Nabolandene, godkendte Vælgerne med over-
vældende Flertal Venstres Opfattelse. Socialdemokraterne
var principielle Modstandere af hele den indirekte Beskatning
men anerkendte paa Toldens som paa andre Omraader Nød-
vendigheden af en lempelig Gennemførelse af deres Reform-
program.
Ved Slutningen af Højres Styre fandtes der i Folke-