Dansk Arbejde

147 lys Lue. Forfatteren af nærværende Pjece modtog paa Grund af sin kendte Interesse for Toldspørgsmaalet uafbrudt skriftlige og mundtlige Anmodninger om at afsløre den Rubinske Styrelses Overgreb. Men jeg gav længe et af- visende Svar. Før Herr Rubin overtog Ledelsen af Told- væsenet havde jeg aldrig vekslet et eneste uvenligt Ord med ham. Tværtimod saa jeg i ham en sympatisk og kundskabs- rig Venstremand, der stedse var villig til at yde Vejledning paa Statistikkens Omraade. Han var ikke enig med mig om Toldspørgsmaalet, men lagde heller ikke Skjul derpaa. Og lejlighedsvis meddelte han mig under venskabelige For- mer sin samstemmende eller afvigende Mening, naar jeg havde sendt ham et af mine skriftlige Arbejder. Læseren vil herefter forstaa, at jeg følte et personligt Ubehag ved Tanken om at skulle rette et Angreb paa Marcus Rubin. Men den nye Toldchefs udæskende Overgreb tiltog. Og naar man under Venstres livlige Bifald i en Række af Aar har rettet sit polemiske Skyts mod Højres Bureaukrater, saa har man en moralsk Forpligtelse til ej at forholde sig tavs, naar Venstres Bureaukrater i Embedsmedfør gør sig skyldige i de samme eller værre Handlinger. Den frisindede Marcus Rubin, som vi kendte fra Studentersamfundet, havde fuld- stændig skiftet Ham, efter at han var avanceret til Stillingen som Chef for Toldetaten. Forvandlingens Lov gjorde sig gældende med rivende Fart. Embedsmanden tog Magten fra Borgeren. »Etatens« Interesser fyldte Sind og Tanke. Bureau- kraten havde besejret Demokraten, længe før Herr Rubin — vistnok til sin egen store Forbavselse — offentlig blev oplyst om Forandringen. Omsider blev et Sammenstød med Handelsstanden uundgaaeligt. Der udviklede sig en livlig Bladpolemik, hvori Talsmænd fra begge Sider deltog. Og efter en hidsig Fejde gav Herr Rubin mig i »Politiken« et afsluttende Svar, der begyndte med følgende Karakteristik: