Dansk Arbejde

148 Et Svar til Hr. Køedt af Generaldirektør Marcus Rubin. »Det er vist rettest først at blive færdig med det per- sonlige. Ingen har fulgt Hr. Køedts literære Løbebane uden uvægerligt at finde, at han overfor hver den, han til en given Tid polemiserer imod, fremsætter Attester om Paa- gældendes Dygtighed eller Udygtighed, Hæderlighed eller Uhæderlighed, Smag eller Taktløshed o. s. fr., hvorpaa han i Reglen slutter denne lærerige Censur med at fortælle om sin egen gode Samvittighed, der giver ham en blød Hoved- pude at hvile paa. Man vil endvidere finde, at Hr. K. an- ser sig for en Mand, der har staaet stærkt for Skud. Ja, naturligvis er der kommet Retorsioner overfor den Slaaen Nytaarspotter paa Dørene, der gør Allarmen, — det mest betagende — i hans Polemik, men han er dog en skaanet Mand langt mere, end han aner. Han véd ikke, hvilken Nænsomhed der er vist ham, fremfor alt fra deres Side, der fra gammel Tid, af den ene eller den anden Grund, har en vis Sympati for ham. Desværre har han misforstaaet denne Hensynsfuldhed og optræder fremdeles som Ridderen uden Frygt og uden Lyde. Men Sandhedens og Lysets Ridder, den alvorlige Dommer er visselig anderledens funderet naar han paakalder Opmærksomheden, end Hr. K., og han er adskilligt mere varsom og forstaaende overfor Modparten, men saa er han ganske vist ogsaa noget mindre veltalende og maaske tillige lidt mindre glad, navnlig ved sin egen Rolle. — Dog Hr. K. hører nu en Gang med til vor popu- lær-literære Republik, og naar han til sin Tid skal hyldes som Jubelolding, vil de Skumlere, der ikke er sikre paa helt at kunne skjule Smilet, idet man naar til Vendingen om hans berømte »Loyalitet i Debatten«, samt andre Lige- sindede træde til Side, og den højtidsstemte Forsamling vil være oplagt til, efter Sømmelighedens Regler, kun at faa