Dansk Arbejde

159 Vægttold og ikke Værditold. Med Hensyn til den sidste véd enhver, der har med Nationaløkonomi at gøre, hvor meget man overhovedet strides om, hvad »Værdi« er, og det faar tidt praktisk Anvendelse. Varens iboende Værdi, som man tidt taler om, er i visse Henseender noget Snak. Men det, jeg vilde fremhæve er, at Loven ganske sikkert forudsætter, at den Vare, der lægges paa Toldbodens Skranke, har i Øjeblikket en objektiv Værdi. Idealet er, at Værditolden skal tages af den Værdi, som vedkommende Vare har paa Landets Marked i Øjeblik- ket. Spørgsmaalet er: Hvad er dansk Markedspris paa den Vare i Øjeblikket? Hvis den er 100 Kr., er Værdi- tolden, hvis denne er 10 7o, 10 Kr. Hvis vedkommende Mand har købt den billigere, skal han ikke have en yderligere Chance gennem Tolden; Storkøbmanden skal ikke derigennem yderligere have en Chance fremfor den mindre Købmand.« Det er rigtigt, at Værdierne skifter fra Dag til Dag og fra Time til Time. Verdenskonjunkturerne er i uafbrudt Bevægelse, og den Opgave at gribe den »øjeblikkelige« Værdi og beregne Tolden efter dens Højde ligger udenfor Mulighedens Grænser. Der foreligger ogsaa Beviser for, at der af og til er bleven præsenteret Toldvæsenet falske Fak- turaer, og der kan heller ikke indvendes noget mod Rigtig- heden af den Betragtning, at den mindre begunstigede Køber under Værditoldsystemet somme Tider betaler en lidt højere Skat end hans heldigere Konkurrent. Men disse og en Mængde beslægtede Argumenter imod Værditolden vejer alle tilsammen overordentlig lidt i Sammenligning med Rig- dommen af de overbevisende Grunde, der kan anføres i Favør af Værditolden kontra Vægttolden. Men for at kunne haandhæve Værditolden paa rette Maade maa man frigøre sig for mange hos en Del af vore