Dansk Arbejde

203 digvis har været fri for. Toldfriheden paa Befolkningens vigtigste Levnedsmidler: Korn, Mel, Brød, Kød, Fisk, Smør, Fedt, Flæsk, Kartofler etc. er i Danmark bleven opretholdt som et demokratisk Grundprincip af den største hygiejniske og humane Betydning. Og Fravigelsen af dette Princip vilde utvivlsomt føre os ind i lignende forbitrede Klassekampe, som den kunstige »Brødfordyrelse« har fremkaldt i Tyskland, Sverige og andre Lande. Møllerne paastaar ganske vist, at en Meltold ikke vilde fordyre Brødet, fordi den indenlandske Konkurrence efter deres Mening er stærk nok til at holde Prisen nede trods Tolden. Og de peger i denne Henseende paa, at en Meltold ikke vil fordyre Kornet, som er Møllernes Raamateriale, eftersom Korn vedblivende skal kunne indføres toldfrit. Det er forbavsende at se, hvorledes de samme Argumen- ter, hvis Hulhed de praktiske Erfaringer rundt omkring i Verden har afsløret, stadig føres frem paany og meget ofte endog i god Tro. I et af vore Nabolande gjorde man det første Skridt paa Vejen til Toldskatter paa Levnedsmidler ved at lægge en Told paa slagtede Kyllinger. Men næppe var den bleven vedtaget, før der blev foretaget et Stormløb paa Rigsdagen for at faa gennemført videregaaende Krav i samme Retning. Og Striden endte med, at Protektionisterne sejrede over hele Linjen. I et andet Naboland blev en Told paa afskaarne Blomster (Luksustold) af Protektionisterne benyttet som indledende Skridt med lignende Resultater. Det i et af mine tidligere Indlæg hævdede, nedenfor gengivne Grund- syn burde godkendes af alle oplyste Klasser: »En Toldskat paa Mel, Raamaterialet til Brødet, rører ved Livsnerven i et Folks nationale Økonomi. Et Fejlgreb paa dette Punkt medfører skæbnesvangre Føl- ger. Ej alene Meltolden men enhver Toldskat paa Be- folkningens daglige Fornødenheder rammer progressivt