Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
203
digvis har været fri for. Toldfriheden paa Befolkningens
vigtigste Levnedsmidler: Korn, Mel, Brød, Kød, Fisk, Smør,
Fedt, Flæsk, Kartofler etc. er i Danmark bleven opretholdt
som et demokratisk Grundprincip af den største hygiejniske
og humane Betydning. Og Fravigelsen af dette Princip vilde
utvivlsomt føre os ind i lignende forbitrede Klassekampe,
som den kunstige »Brødfordyrelse« har fremkaldt i Tyskland,
Sverige og andre Lande.
Møllerne paastaar ganske vist, at en Meltold ikke vilde
fordyre Brødet, fordi den indenlandske Konkurrence efter
deres Mening er stærk nok til at holde Prisen nede trods
Tolden. Og de peger i denne Henseende paa, at en Meltold
ikke vil fordyre Kornet, som er Møllernes Raamateriale,
eftersom Korn vedblivende skal kunne indføres toldfrit.
Det er forbavsende at se, hvorledes de samme Argumen-
ter, hvis Hulhed de praktiske Erfaringer rundt omkring i
Verden har afsløret, stadig føres frem paany og meget ofte
endog i god Tro. I et af vore Nabolande gjorde man det
første Skridt paa Vejen til Toldskatter paa Levnedsmidler
ved at lægge en Told paa slagtede Kyllinger. Men næppe var
den bleven vedtaget, før der blev foretaget et Stormløb paa
Rigsdagen for at faa gennemført videregaaende Krav i samme
Retning. Og Striden endte med, at Protektionisterne sejrede
over hele Linjen. I et andet Naboland blev en Told paa
afskaarne Blomster (Luksustold) af Protektionisterne benyttet
som indledende Skridt med lignende Resultater. Det i et
af mine tidligere Indlæg hævdede, nedenfor gengivne Grund-
syn burde godkendes af alle oplyste Klasser:
»En Toldskat paa Mel, Raamaterialet til Brødet,
rører ved Livsnerven i et Folks nationale Økonomi. Et
Fejlgreb paa dette Punkt medfører skæbnesvangre Føl-
ger. Ej alene Meltolden men enhver Toldskat paa Be-
folkningens daglige Fornødenheder rammer progressivt