Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
ned efter. Den rigeste Mand har kun én Mave. Og
disse Rigmands-Mavers Antal er stærkt begrænset. Det
er Millionernes Munde, der forbruger Møllernes Mel og
Bagernes Brød. Derfor er Meltolden ligesom alle andre
Toldskatter paa Levnedsmidler altid og alle Vegne en
uretfærdig og uforsvarlig Skat. Den gør de Fattige
fattigere, den udsuger de Sultne, blegner Kinderne og
øger Utilfredsheden med den bestaaende Samfundsorden
i Befolkningens brede Lag. Humant tænkende Mænd
og Kvinder af alle Samfunds-Klasser bør derfor med
aldrig svigtende Aarvaagenhed hindre ethvert Forsøg
paa at liste Meltolden og dens Ledsagere, Korn- og
Brødtolden, ind i et Lands Lovgivning.«
Men gaar man til en fordomsfri Undersøgelse af Møl-
lernes Motiveringer, taber disse desuden hurtigt enhver Be-
viskraft. Tysklands Møllere er saa lidet tilfredse med deres
Konkurrence-Vilkaar overfor Udlandet, at de beskylder deres
Lovgivere for at favorisere Udlandet paa Indlandets Bekost-
ning. De 3 store tyske Møllerforeninger har i Fællesskab
andraget om en Forhøjelse af Meltolden og en Ændring af
det System, under hvilket tysk Korn sælges til Udlandets
Møllere til saa lave Priser, at Formalingsfortjenesten gaar
tabt for Tyskland.
Vore danske Mølleres Beregninger over de Fordele, den
tyske Eksportgodtgørelse (Præmien) medfører for Tysklands
Møllere, hviler paa manglende eller ufuldstændigt Kendskab
til de virkelige Forhold. Den tyske Mølleindustri arbejder
helt igennem under det Tryk, som den kunstige Fordyrelse
af Bygninger, Maskiner, Raavarer og Arbejdernes Livsfor-
nødenheder afføder. Efter de tyske Mølleres egen Mening
yder Eksportgodtgørelsen dem ingenlunde fuld Erstatning
for de Byrder, Toldskatterne paalægger dem. Dersom vore
danske Møllere vilde gøre sig den Ulejlighed at udregne: