Dansk Arbejde

208 Hvilken Fordel har den danske Formalingsindustri af en Skat, der ikke udelukker det fremmede Produkt? Indføres det fremmede Mel alligevel, opnaar Meltoldmændene jo ingen større Formalingsfortjeneste end nu. Og er det sandt, at en Meltold ikke forhøj er Melprisen, hvem er det da, der be- taler de af Møllerne omtalte Kr. 1.500.000 til Statskassen? Fra Luften falder disse Penge ikke ned. Det maa være Danmarks Forbrugere, der kommer til at udrede dem. Vi rammer sikkert Meltoldmændenes Tankegang lige i Pletten, naar vi af deres varsomt indsvøbte Motivering uddrager føl- gende Kærne: »Lad os forsøge at bilde vore Lovgivere ind, at en Meltold vil give Statskassen en klækkelig Merindtægt. Naar vi saa har faaet Tolden listetind, lader vi Broder- parten af Skatten flyde i vore egne Lommer.« Det er ligefrem oplivende at se, hvad ansete Medlemmer af Møllerforeningens Toldudvalg kan finde paa, naar de op- træder som Raadgivere for Rigsdagen. Lad os tage en enkelt Udtalelse af Dampmøller F. A. Kjær, Holbæk. Den lyder ordret gengivet efter »Børsen« saaledes: »Landbruget har i de senere Aar udviklet sig saa- ledes her hjemme, at der for Tiden er et stort Forbrug af Agerbrugsmaskiner; er det nu ikke trist at tænke sig, at mange af disse Maskiner bliver lavede i Ud- landet, trods de meget godt kan fabrikeres her omkring i Landet af samme Godhed som Udlandet leverer dem og til samme Priser. Jeg mener, der burde sættes saa høj en Told paa disse Maskiner, at ikke en eneste fra Udlandet kunde slippe over Grænsen, men Skranken maa være betydelig højere end nuværende 5% af Vær- dien, snarere saadan noget som 25—50%.