Dansk Arbejde

207 ligvis ogsaa fremstille dette, og dersom Folk ikke kan komme bort fra den ganske fejlagtige Anskuelse, at det udenlandske Mel er det bedste, saa kan de jo blive ved at indføre deraf, og saa faar i hvert Fald Statskassen Fordel af det, og den kunde jo egentlig ogsaa nok trænge til nogle klækkelige Indtægtsposter. Efter de Kvanta formalede Kornvarer, der nu ind- føres hertil, vilde en Told af Kr. 2,00 pr. Hkg. give en aarlig Indtægt af ca. Kr. 1.500.000. Alt i alt kan det betragtes som givet, at der intet er at tabe, men meget at vinde for Landet ved at lægge Told paa Mel, og hvorfor skal man saa ikke gøre det?« Her har vi Meltold-Bakterien i Renkultur. Man skal lede længe for at finde en saa stor Portion Mangel paa Logik sammentrængt i saa faa Linjer. Altsaa: Dr. Hindhede erklærer, at det fine hvide Mel har mindre Næringsværdi end det grovere Mel. Derfor er det gavnligt at hindre det finere Mels Indførsel ved Hjælp af en Told paa Kr. 2 pr. Sæk. Men vil Folk endelig have dette fine Mel, saa kan vore egne Møllere godt forsyne dem med det. Ja, her slap Katten ud af Tønden. Hvis vore Lovgivere virkelig var saa naive at gaa paa denne Limpind, vilde der blive sat en Præmie paa den størst mu- lige indenlandske Produktion af det Mel, hvis Brug Dr. Hindhede advarer imod. Dersom Møllerne drog den logiske Slutning af deres egen Mel-Moral, maatte deres Andragende ende med en Opfordring til Regeringen om at lægge en Skat af samme Højde paa den indenlandske Produktion af Luksusmel som paa det fra Udlandet indførte. Kun paa den Maade bliver der en fornuftig Mening i Henvisningen til Dr. Hindhede. Og nu gaar vi over til et andet lige saa genialt affattet Punkt i Andragendet.