Dansk Arbejde

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1912

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 317

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
216 har forfulgt lovligt eller ulovligt konkurrerende Katolikker, Jøder, Udlændinge og omløbende Sælgekoner og Bisse- kræmmere. Danmarks Konger, Kantslere og andre Autori- teter har i Tidens Løb modtaget en Mængde Andragender fra Kræmmerlavenes Repræsentanter, og det er baade mor- somt og instruktivt at læse de udvekslede Skrivelser i Da- tidens ceremonielle Affattelse. Følgende kort sammentrængte Uddrag af Silke- Ulden- og Lærredskræmmerlavets Historie giver et Indtryk af Kræmmertankernes fortsatte Kredsløb indenfor snævert af- stukne Rammer. Den 15. Decbr. 1703 havde Thomas Quellinus fra Bra- bant faaet kgl. Bevilling til foruden at øve Billedhugger- kunst ogsaa at drive en lille Handel i sit Hus med Baand og Kniplinger m. m. I den Anledning blev der afkrævet ham en Fortegnelse over de Varer, han handlede med. Den snedige Billedhugger gav herpaa følgende meget fint af- slebne og rummelige Svar: »Saadanne Ting, som nu ere eller herefter kunne blive i Moden og Menneskene have opdigtet eller her- efter kunde paafinde for begge Køn at sire og pryde sig med.« I 1708 søgte en fransk Katolik, Jean Pierre Volant, Be- villing paa at handle med Strømper, Huer, Forklæder, Knæ- baand, Tobaksdaaser og Sakse m. fl. navngivne Artikler. I den Anledning beklagede Kræmmerne sig ihærdigt over den illoyale Konkurrence: »Hvorudover, Gud bedre desværre, vore Lavsbrødre for Mangel af Næring en efter anden krepere; vore Lavsbrødre ere ellers nu saa mange i Tallet, som de aldrig tilforn have været og komme daglig flere til .... Det er ellers at forundre, at saadan en Person, som denne, tør understaa sig saa dristelig at begære saa stor Frihed.«