Dansk Arbejde

 218 »Man har endnu intet Exempel i den ganske Kristen- hed paa, at man har forundt en Jøde en aaben Bod uden alene Monsieur Speier her i København, som har faaet Privilegium paa at holde en Galanteribod i sit Hus, hvilket strækker sig saa vidt, at han nu ikke alene handler med allehaande Varer, men endog med Brokader og rige Veste og sandelig derved har tilføjet de Kristne ikke ringe Skade.« I 1736 udkom en kongelig Forordning, der havde det Øjemed at indføre større Tarvelighed i Klædedragt. Denne Forordning berørte Kræmmerne i høj Grad. De indgav derfor en Ansøgning, der bl. a. indeholder følgende interes- sante Oplysninger om Kvindernes daværende Klædedragt: »Intet er vissere, end at Deres Majestæts allernaa- digste Intention udi Forordningen af 16. hujus om Ju- velers og Overdaadighed i Klædedragt med meres Af- skaffelse vil i Tiden føde den ønskelige Frugt og Nytte af sig, at den høj fornødne Menage bliver ligesom under en kærlig Tvang indprentet gode Husholdere til det al- mindelige Bedste .... De, som føre sig sømmelig op, i Særdeleshed Kvindekønnet, kunne af 1 Hædersklædning til Søn- og Helligdags Brug have nok i mange Aar og stundum deres Livstid.« Nogle Aar senere viste en Undersøgelse, at Kræmmerne i stort Antal havde besveget Toldvæsenet. Oldermanden indgav i den Anledning en Ansøgning, der bl. a. indeholdt følgende Syndsbekendelse: »Vi bekende, allernaadigste Konge, at vi ere faldne udi Forseelse formedelst en stor Sindets Konfusion over os adskillige paakomne uformodenlige Ting og af Ufor- sigtighed« .... »Vi knæle da for Deres Majestæts Trone, bekende udi største Underdanighed, at Deres kgl. Majestæt ikke i Unaade vilde forfare med os, men efter sin bekendte