Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
227
Sammenligner man imidlertid Priserne her hjemme
med, hvad man f. Eks. i denne Tid kan købe til i Ber-
lin, maa man erkende, at vi endnu — heldigvis — er
langt tilbage her hjemme; vi har endnu meget at lære,
inden vi er rigtig med ....
Nu er det jo forøvrigt en kendt Sag, at de berlinske
Varehuse, selv midt i Sæsonen, sætter kurante moderne
Varer i Vinduerne til Priser, der er under den reelle
Indkøbspris; disse Varer tjener som Lokkemad og skal
faa Kunderne indenfor.«
Efter denne Indledning nævner Bladet en Del Eksempler
paa de ruinerende lave Priser, til hvilke Berlins Stormaga-
siner sælger Varer bl. a.: Damekaaber fra Mk. 5, Nederdele
Mk. 1,90, Chemiser 95 pf., pyntede Damehatte 95 pf., Dame
Glacé Handsker 50 pf., lange engelske Strømper 35 pf. osv.
»Det er intet Under«, fortsætter Bladet, »at man ofte
hører Damer, der kommer hjem fra Udlandet, fortælle, hvor
latterlig billigt, de har købt.«
Dersom man ikke vidste, at Bladet ærligt taler vore egne
Kræmmeres Sag, kunde man fristes til den Formodning, at
Berlins Stormagasiner havde betalt Redaktionen en høj An-
noncepris for denne Artikel. Men dens Indhold viser tyde-
ligt, at den tyske Reklame-Lovgivning ikke har hemmet,
men snarere fremmet den for de mindre Handlende farligste
Form for »illoyal Konkurrence«: Salget af Varer under
Indkøbspris. Selvfølgelig dækker Berlins Varehuse det
saaledes lidte Tab gennem rigelig Fortjeneste paa andre
Varer i deres mange forskellige Afdelinger. Men de mindre
Handlende, der kun har et begrænset Vareudvalg, trues paa
Livet, hver Gang et af Stormagasinerne vælger deres Spe-
cialartikler som Lokkemiddel.
Hvis Detaillisterne var fremsynede, vilde de indse, at det
smaatskaarne Kræmmersyn, der har givet sig et Udslag i
(len nye Reklamelov, er deres egen værste Fjende.