Dansk Arbejde

228 Medens vore smaa Næringsdrivende har set og fremdeles ser et Værn i den Bestemmelse, der forbyder de Handlende at holde flere end ét Udsalg i samme Kommune, saa man for nogle Aar siden i Amerikas Storbyer en Detaillist-Be- vægelse i modsat Retning, Her hjemme oversaa de Hand- lende, at en Forretning, der er forhindret i at sprede sin Omsætning paa flere Udsalg, er nødt til at udvide sig der, hvor den er etableret. Den er henvist til at vokse sig større paa samme Plet. Stordriften udvikler sig tvangsmæssigt som Følge af Lovbestemmelser, der tilsigtede at beskytte de smaa Næringsdrivende. I Amerika forlangte Detaillisterne — uden at faa deres Krav gennemført — en Lov, der forbød Stormagasinerne Etableringen af flere end én Vareafdeling i samme Bygning. Hver ny Hovedafdeling maatte flyttes til et andetsted, saa- ledes at Køberne blev nødte til at passere en Gade for at naa den. Den Lovgivning, der her hjemme til formentlig Gavn for de Smaa fremtvang Stormagasinets Udvikling paa ét Sted, blev altsaa af de amerikanske Detaillister anset som medvirkende Aarsag til de mindre Handlendes Ruin. Ame- rikanerne mente, at de lettere kunde konkurrere med spredte Afdelinger af en stor Forretning end med de forenede Afde- linger i et Kæmpemagasin. Og set fra deres eget Synspunkt havde Amerikas Detaillister her utvivlsomt den rette For- staaelse. Publikums Interesse kom der ovre som hos os i anden eller tredje Række, hvis der i det hele taget blev ofret Købernes Interesse en eneste Tanke i denne Forbin- bindelse. Under Drøftelsen af Forhold, der vedrører Kontrollen med Erhvervslivet, burde det Spørgsmaal: »Er Friheden ikke en langt bedre Regulator end en Straffelov?« altid sæt- tes øverst. Et nærliggende Eksempel viser, hvad der ad Frivillighedens Vej kan udrettes. For en Snes Aar siden var vore danske Købstæder oversvømmede med Konkurs-,