Dansk Arbejde

245 sættes Udviklingen i samme Retning, kommer vi efterhaan- den til stadig gunstigere Handelsbalance-Resultater. Ind- tægten (Udførslen) stiger. Udgiften (Indførslen) synker. Balancen vender sig mere og mere i Danmarks Favør. En aftagende Indførsel og en tiltagende Udførsel er Vejen til Idealet. Omsider naar vi saa langt, at Udførslen overstiger Ind- førslen. Komiteens Handelsbalance lover i saa Tilfælde en tidligere ukendt Opgangstid. Indtægten overstiger Udgiften. Gælden til Udlandet gaar ned. Et Lettelsens Suk breder sig fra Børskontoret ud over Landet. Dersom dette Grund- syn er rigtigt, fører det os med logisk Konsekvens til den Slutning, at vi faar den gunstigste Handelsbalance, naar der overfor vor Udførsel slet ikke mere figurerer nogen Indførsel. Alt er da Indtægt. Vi har solgt uden at købe. Idealet er naaet. I Børskredse plejer man at bøje sig for Kendsgerninger. Grosserer-Societetets Komité danner for »Handelsbalancens« Vedkommende en Undtagelse fra denne Regel. Verdens mest forgældede Stater staar Komiteens Ideal nærmest. I et af de foregaaende Afsnit blev der henvist til Australiens kolossale Statsgæld, der efterhaanden er steget til 4540 Mill. Kr. for en Befolkning paa 47a Million. »The Economist« omtalte i sit Nurner af 30. Marts Australiens store Over- skudsudførsel (»gunstige Handelsbalance«) med de Ord: »En aarlig Overskudsudførsel paa ca. 250 Mill. Kr. maa anses som nødvendig for Dækning af Renten paa Australiens store Statsgæld.« Det er beklageligt, at en dansk Forretningsmand skal henvise sine Kolleger til udenlandske Vidnesbyrd om Rig- tigheden af en Opfattelse, som enhver vel begavet Købmand burde være fortrolig med.