Dansk Arbejde

244 ombyttede med Jern, Kul, Korn og Foderstoffer, Tekstil-, Metal- og andre udenlandske Varer vilde det staa alle klart, at denne Vareudveksling kun kan være fordelagtig, naar Vær- dien af det, vi modtager (Importen), for os er større end Værdien af det, vi afgiver (Eksporten). II. Som ovenfor antydet bogfører Grosserer-Societetets Ko- mité vor Udførsel af danske Varer paa Handelsbalancens Indtægtsside. De indførte fremmede Varer posteres paa Udgiftssiden. Har vi i et Aar indført for 600 Mill. Kroner fremmede Varer og udført for 450 Mill. Kroner danske Varer, saa er der ifølge Komiteens Redegørelse paa denne Vareudvekslingskonto et Underskud paa 150 Mill. Kroner. »Vi har købt for 150 Mill. Kr. mere, end vi har solgt« Imidlertid indrømmer Komiteen, at Underskuddet helt eller delvist kan være blevet dækket gennem Fragtfortjeneste og andre Indtægtsposter, der ikke kommer til Syne i Vare- handels-Balancen. I 1910 var der kun en Forskel paa ca. 90 Mill. Kr. mellem Indførsel og Udførsel. For disse 90 Mill. Kr. kan der efter Komiteens Mening findes Dækning paa andre Konti. Og Aaret 1910 figurerer derfor undtagel- sesvist i Handelsberetningen med en Vareudveksling, »der ikke har forøget vor Gæld til Udlandet«. Læseren har her i korte Træk et korrekt Billede af Komiteens Syn paa vor Udenrigshandel. Vi tog som Ud- gangspunkt en Indførsel paa 600 Mill. Kr. og en Udførsel paa 450 Mill. Kr. Ændrer Tallene sig ved ellers lige For- hold saaledes, at der mod en Indførsel af 600 Mill. Kr. staar en Udførsel af 500 Mill. Kr., saa har Handelsbalancen ifølge Komiteens Opgørelse forbedret sig med 50 Mill. Kr. Fort-