Dansk Arbejde

262 og forøvrigt heller ikke havde Lovhjemmel til at betale ind- til 50 % mere for danske Lokomotiver, gik Bestillingen til Udlandet. I 1902 kom der atter indenlandske Tilbud, men nu var den danske Pris Kr. 15,780 eller rigeligt 70 % højere end den laveste udenlandske Pris. Forholdet var Kr. 38,000 hjemme mod Kr. 22,220 i Udlandet. Hermed endte foreløbig denne Konkurrence, og Stats- banernes Lokomotiver blev i de følgende Aar købte i Ud- landet. Men i Samlingen 1906—07 rejste Socialdemokra- terne paany Spørgsmaalet om den indenlandske Lokomotiv- tilvirkning enten paa Statens eller paa private Værksteder. Under Forhandlingerne fremhævede Socialdemokratiets Ordfører dog udtrykkeligt, at en ekstra Toldunderstøttelse ikke var nødvendig, da man i Danmark kunde arbejde lige saa billigt og lige saa godt som i Udlandet. Det samme Syn blev hævdet af andre Talere. Men i den nye Toldlov af 1908 blev der alligevel etableret en Toldunderstøttelse af 5 % af Værdien for den indenlandske Lokomotivbygning. Under den gamle Toldlov var der en Told af Kr. 1000 pr. Lokomotiv. Men da Tolden paa Raamaterialer androg et lignende Beløb, stod den indenlandske Industri omtrent paa lige Fod med Udlandets. Den ny Toldlovs Vedtagelse medførte en dobbelt Begunstigelse for Indlandets Fabrikan- ter. Tolden paa Kul og Raaemner blev enten nedsat eller ophævet, og den forhøjede Toldskat paa fremmede Loko- motiver gav Indlandets Fabrikanter Adgang til at tage en lovhjemlet Overpris af Kr. 1500 til Kr. 2500 pr. Maskine. Indenfor denne af Rigsdagen selv anviste Ramme kan en lovlydig Regering altsaa favorisere den danske Industri. Med disse Kendsgerninger for Øje vil Læseren forstaa den Forbavselse, med hvilken Trafikministeren, Thomas Larsen, og Regeringens Ordfører, P. Th. Nielsen, saa den her omhandlede Anmærkning anbefalet og vedtaget med alle