Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
302
vi skuffede hjem igen. Hver større By udspyer om Aftenen
en Skare af kvindelige Natskygger, der søger at indfange
Mænd. København danner i den Henseende ingen Und-
tagelse. Men det maa ikke glemmes, at det i alt væsentligt
er den samme triste Skare, der Aften efter Aften saaledes
strejfer om paa Gaden. Og holdt Mændene sig tilbage, vilde
Antallet af disse Kvinder hurtigt aftage. Tilbud og Efter-
spørgsel staar ogsaa her i Forhold til hinanden. Vil man
endelig fælde en Dom over Gadens Kvinder, bør man i sine
Overvejelser medtage det Ansvar, Mændene altfor ofte bærer
for det første Skridt. Natskyggernes Hær rekruteres hos
os som andet Steds i væsentlig Grad af forladte Kvinder.
En Mands brudte Løfter er Nøglen til mangen Kvindes
Ulykke. Navnlig under et i Kærlighed bundende frit For-
hold til en Kvinde bør Mandens Ansvarsfølelse i videst mulig
Udstrækning yde hende Erstatning for den Beskyttelse,
Loven ikke hjemler hende. Mænd, der svinger Svøben over
Gadens Kvinder, burde omhyggelig undersøge deres eget
Regnebræt, før de sætter sig i Dommersædet.
Men lad Nattens Taager sænke sig ned over Livets
Vrangside. Meget, der kritiseres, er mindre mørkt, end det
udmales. Den ny Tids friere Former for Samkvemmet mel-
lem Mand og Kvinde har saaledes lettet det for beslægtede
Naturer at finde hinanden. Og naar man ikke er blind,
maa man erkende, at Antallet af ulykkelige og anstødvæk-
kende Ægteskaber er forsvindende lille i Forhold til det
langt overvejende Flertal af tilfredsstillende og lykkelige
Forbindelser. Folk glemmer altfor tidt, at de daarlige Ægte-
skaber giver Anledning til megen Omtale, medens de gode
Hjems Privatliv ikke sættes i Cirkulation. De livligt svir-
rende Rygter forvirrer Talbegreberne. Publikum tror at
se en hel Hær, hvor der kun er Tale om en lille Fylking,
der stadig føres frem.
Atter her henledes Tankerne paa Hjemmet. Naar man