Dansk Arbejde

304 muntre Straaler. Og Kærligheden mellem Mand og Kvinde er ej en degenereret Følelse. Den lever i vor Tid saa frisk og ren og varm som nogensinde før. »Du Blomst i Dug, du Blomst i Dug, hvisk mig Drøm- mene dine.« Ej alene Roser lytter til saadanne klagende og dragende Suk. Elskelige unge Kvinder hører under en salig Hjertebanken lignende lokkende Toner, medens Blodet farver deres blussende Ferskenkinder. Og naar Elskeren vover sig videre: »Er der i dem den samme Luft, den samme sælsomme Elverlandsluft, som i mine?«, saa mødes varme Læber nu som før i en inderlig Hengivenhed, der drager de bedste og nobleste Følelser frem af Hjertets Dyb. Naar Pessimister hører Udtalelser af denne Art, er de tilbøjelige til at ryste paa Hovedet, medens de samler deres Kritik i det ovenfra nedefter udslyngede isnende Ord: »Ide- alisme!« De tager Fejl. Idealismen har en i bedste For- stand sund og opdragende Betydning for det virkelige Liv. Ligesom Sollyset dræber skadelige Bakterier, har det lyse Syn paa Livet en vidunderlig Evne til at rense Samfundets moralske Atmosfære for Smittestof. Idealismen løfter os op. Pessimismen drager os ned. Tilliden til Menneskehedens gode Egenskaber er den aldrig svigtende levende Løftestang for vor Tids og alle Tiders sociale Fremskridtsarbejde. Hvert Folk og hvert Hjem kan trygt stole paa den Ungdom, der er opdraget saaledes, at den i Solskin og Stormvejr, i Modgang og Medgang urokkelig bevarer Troen paa alle Livets lyse Idealer.