Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
314
hurtigt gøre den Iagttagelse, at Afstanden i Kaar og Ind-
tægter, indenfor hvis Grænser Livslykken lader sig skabe
og bevare, er umaadelig stor. Selv i det beskedneste Hjem
er der Betingelser for et kærligt Sammenhold, en rørende
Opofrelse og et lykkeligt Familieliv. Men altfor ofte ringe-
agtes det, man har, under en hvileløs Higen efter det, man
ikke har. Trangen til forøgede Indtægter gør sig gældende
fra det nederste til det øverste Trin paa Samfundsstigen.
Men paa hvert Trin kan man ved Siden af Vaneklynkerne
finde Mennesker, der er glade og tilfredse med Tilværelsen.
Denne Kendsgerning er et af mange Vidnesbyrd om, at en
væsentlig Del af Aarsagerne til vor Tids og alle Tiders høj-
lydte Klager over Samfundets Brøst maa søges hos Kla-
gerne selv.
Men Nytaarsklokkerne fortæller os meget mere. Efter-
haanden som vi bliver ældre, indsnævres vor Omgangskreds.
En Del af vore Venner dør. Andre afslører sig som prin-
■cipløse Lykkejægere og glider ud af vort Liv. Ensomheden
faar forøget Tiltrækning, og vi bliver fortrolige med Tanken
om den kommende store Stilhed. Saaledes er det gaaet
Slægtens Arvtagere fra Tidernes Morgen. Men Livets Aften
ejer ligesom Dagens Solnedgang vidunderlige Farvetoner og
skønne Harmonier. Vi lærer dem at kende, naar vi paa
ensomme Vandringer vil aabne Øjnene og lytte til Akkor-
derne. Netop ved Nytaarstid farves Himlen ved Solnedgang
purpurrød. Men over den dybe Grundtone spreder der sig
rosenrøde, smaragdgrønne og violblaa Farvenuancer, gen-
nembrudte af sitrende Sølvstjerner. Vi har en Følelse, som
om et prægtigt Taageslør sænkede sig ned over os.
Saa falder der et blinkende Stjerneskud. Et Livslys
slukkes. En Vandringsmand er gaaet ind til den evige
Hvile.