Dansk Arbejde

314 hurtigt gøre den Iagttagelse, at Afstanden i Kaar og Ind- tægter, indenfor hvis Grænser Livslykken lader sig skabe og bevare, er umaadelig stor. Selv i det beskedneste Hjem er der Betingelser for et kærligt Sammenhold, en rørende Opofrelse og et lykkeligt Familieliv. Men altfor ofte ringe- agtes det, man har, under en hvileløs Higen efter det, man ikke har. Trangen til forøgede Indtægter gør sig gældende fra det nederste til det øverste Trin paa Samfundsstigen. Men paa hvert Trin kan man ved Siden af Vaneklynkerne finde Mennesker, der er glade og tilfredse med Tilværelsen. Denne Kendsgerning er et af mange Vidnesbyrd om, at en væsentlig Del af Aarsagerne til vor Tids og alle Tiders høj- lydte Klager over Samfundets Brøst maa søges hos Kla- gerne selv. Men Nytaarsklokkerne fortæller os meget mere. Efter- haanden som vi bliver ældre, indsnævres vor Omgangskreds. En Del af vore Venner dør. Andre afslører sig som prin- ■cipløse Lykkejægere og glider ud af vort Liv. Ensomheden faar forøget Tiltrækning, og vi bliver fortrolige med Tanken om den kommende store Stilhed. Saaledes er det gaaet Slægtens Arvtagere fra Tidernes Morgen. Men Livets Aften ejer ligesom Dagens Solnedgang vidunderlige Farvetoner og skønne Harmonier. Vi lærer dem at kende, naar vi paa ensomme Vandringer vil aabne Øjnene og lytte til Akkor- derne. Netop ved Nytaarstid farves Himlen ved Solnedgang purpurrød. Men over den dybe Grundtone spreder der sig rosenrøde, smaragdgrønne og violblaa Farvenuancer, gen- nembrudte af sitrende Sølvstjerner. Vi har en Følelse, som om et prægtigt Taageslør sænkede sig ned over os. Saa falder der et blinkende Stjerneskud. Et Livslys slukkes. En Vandringsmand er gaaet ind til den evige Hvile.