Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den vigtigste af alle Reformer.
Naar man har ladet Tankerne rejse viden om og over-
vejet gamle og nye Reformplaner, der tilsigter at afhjælpe
Nød og Elendighed og løfte Menneskeheden op paa et høj-
ere Trin, saa standser man til sidst foran sin egen Dør.
Bag den ligger et snævert Omraade, hvor de fleste af os
uden Hensyn til Køn og Kaar kan udrette mere end Alver-
dens Lovgivning. Og hvis vi hver især for ramme Alvor
vilde bidrage til at kaste Solskin over denne Plet, hvor lyst
og smukt vilde Livet da blive i mange Hjem, i hvilke Sor-
gen nu er en daglig Gæst. Faa Mennesker er uvidende
om, at et venligt Ord, et varmt Haandtryk og et kærligt
Blik fra et Par dybe, klare Øjne kan fremkalde en Følelse
af Fred og Lykke, som ingen Glæde, Rigdommen formaar
at købe, kan maale sig med.
Lad os gaa ind i 2 smaa Arbejderhjem med samme
beskedne Indtægter. Det ene bærer helt igennem Præget
af Renhed og Hygge. Forholdet mellem Forældrene er
varmt og hjerteligt. Mand og Kone arbejder Haand i Haand,
og naar Faderen efter Dagens Slid kommer træt hjem, løber
glade Børn ham i Møde. Den furede Pande glattes ved Sy-
net af de smaa, smilende Ansigter, og Arbejderen glemmer
sine økonomiske Bekymringer. I et saadant fredlyst Hjem
er der godt at være. Og naar Børnene vokser op og dra-