Dansk Arbejde

38 konkurrere med Storindustriens Masseproduktion. Arbejdets Deling blev Løsenet. Og i Stedet for fagligt uddannede Mestre og Svende, der kunde give deres Frembringelser et selvstændigt Præg, traadte Fabrikarbejdere, som inddelte i Sektioner udførte en enkelt Del af et skabelonmæssigt til- rettelagt ensartet Fabriksprodukt. Kvinder og Børn, der i Lavs væsnets Tid sjældent deltog i det egentlige Værksteds- arbejde, holdt sammen med Maskinerne deres Indtog i Fa- brikkerne. Arbejdsgiverne blev utilgængelige for Arbej- derne. I Stedet for Mestre og Svende traadte Arbejdskøbere og Arbejdssælgere, der under fortsatte Brydninger gensidigt søgte at aftvinge hverandre de størst mulige Indrømmelser. Det gamle Tillidsforhold mellem Overordnede og Under- ordnede er under de nye Tilstande blevet afløst af gensidig Mistillid. Man staar stadig rustet til Kamp. Praktiske Hen- syn har ført til gensidig anerkendte Voldgifts-Institutioner, der ved mange Lejligheder gør stor Nytte. Men opnaas der ikke Enighed under fredelige Forhandlinger, erklæres Krigen. Kampmidlet er fra Arbejdernes Side Strejken, fra Arbejds- givernes Side Lockout’en. Udviklingen har dog medført taktiske Ændringer i Slagplanen. I Stedet for at føre mange smaa lokale Krige har begge Parter foretrukket under Løn- kampe og andre Stridigheder at optræde med samlet Styrke. Arbejderne slutter sig sammen i faglige Foreninger, der om- fatter hele Landet. Og de forskellige Fag opretter centrale Organisationer, der styrer de samvirkende Fagforeningers fælles Anliggender. Arbejdsgiverne følger Eksemplet. Og Militarismens Principper overføres i Krigstilfælde paa de to kæmpende Lejres Operationer. Man genfinder under Nu- tidens store Sammenstød mellem Hjemlandets Arbejdere og Arbejdsgivere en lignende Fanatisme som i de Krige, der afgøres udadtil med Krudt og Kanoner. Naar man med det sidste Slægtleds Arbejderforhold for Øje kaster et Tilbageblik paa Lavsvæsenets Tid, opdukker