Dansk Arbejde

39 jævnligt det Spørgsmaal: »Har den storindustrielle Masse- produktion med alle deraf følgende sociale Forstyrrelser og Forskydninger ført os nærmere til det af Fortidens og Nu- tidens Socialreformatorer tilstræbte Maal: »en fredelig og sorgfri Tilværelse for det størst mulig Antal?« Svaret paa dette Spørgsmaal kræver dog mere end en Sammenligning mellem Lavsvæsnets lyse og Stordriftens mørke Sider. Den, der fordomsfrit følger Udviklingen i sin Helhed, maa nød- vendigvis komme til den Slutning, at vi gennem Nutidens Arbejderkampe langsomt men sikkert gaar en bedre Fremtid imøde. Men denne Erkendelse udelukker ikke en berettiget Kritik af den Haardhed og Hensynsløshed, med hvilken de økonomiske Krige mellem Arbejdere og Arbejdsgivere altfor ofte udkæmpes. Det er let nok i al Almindelighed at ud- stede og underskrive antimilitaristiske Fredsproklamationer. Men disse Erklæringer har ringe praktisk Betydning for Menneskeheden, saalænge vi tillader Krigstendenserne at faa Overtaget, hver Gang Styrken af vort fredsæle Sindelag sæt- tes paa Prøve under Stridigheder, der berører vore person- lige eller faglige Interesser. Arbejdere og Arbejdsgivere har i denne Henseende meget lidt at bebrejde hverandre. Naar Lidenskaberne opflammes, faar de onde Instinkter Overtaget. Fredsmægleren skydes til Side. Brutaliteten sættes i Højsædet. Arbejdets Frigørelse. Efter at Lavsvæsnet med dets mange indsnævrende fag- lige Regulativer havde overlevet sig selv, blev der forberedt frisindede Reformer med det Formaal at frigøre Retten til Arbejde for tyngende Baand. Denne Bevægelse fandt Lov- hjemmel i Forfatningens § 83: »Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke er begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov.« Af Hensyn til »det almene Vel« maatte Læger, Apo-