Dansk Arbejde

40 thekere, Skibsførere og Lærere etc. underkaste sig Duelig- hedsprøver, før det blev dem tilladt at udøve deres Virk- somhed. Men ellers skulde der aabnes alle Landets Arbej- dere ligeberettiget Adgang til ærligt borgerligt Erhverv. Stavnsbaandets Løsning — Retten til frit at skifte Opholds- sted — var en Forløber for Arbejdets Frigørelse — Retten til at tage Arbejde, hvor det fandtes. Næringsloven af 1857 var et Kompromis mellem Lavs- systemets og Frikonkurrencens Talsmænd. Mange gamle Skranker faldt, men den fulde Erhvervsfrihed blev ikke gennemført, og talrige senere Forsøg paa at føre Udviklin- gen videre i frisindet Retning er strandede paa Modstand fra Rigsdagens konservative Medlemmer i Folketing og Landsting. Højre holdt paa Bevarelsen af et fagligt Værn for de forskellige Haandværk. Men ogsaa Socialdemokra- terne har i Lavsvæsnets Gruppedeling fundet et Forbillede for deres fagligt begrænsede Sammenslutninger. Nutidens Fagforeninger bekæmper ligesom de gamle Lav den fri Konkurrences Indtrængen indenfor de fagligt afstukne Rammer. Medlemmer af Murernes, Tømrernes, Malernes, Snedkernes og hele Rækken af de øvrige Fagforeninger maa ikke paatage sig Arbejde i mere end ét Fag, selv om de har Viljen og Evnen dertil. Denne Ordning styrker de sammen- sluttede Arbejderes Magtstilling. Men den hindrer Arbej- dere, som ikke vil underkaste sig Fagforeningens Tvangs- bestemmelser, i det fri Valg af deres Erhverv. I Lande, hvor Arbejdere med afvigende religiøse, sociale og politiske Anskuelser hver især kan indmelde sig i Fag- foreninger af deres egen Farve, er der en vis Bevægelses- frihed. Man finder saaledes i flere Lande Konservative, Liberale og Socialdemokrater i særskilte Fagforeninger, der dog i Reglen arbejder sammen under Lønkonflikter. I Eng- land har Arbejdernes »Trade-Unions« indtil den nyeste Tid bevaret et selvstændigt Særpræg. Store Grupper af engelske