Dansk Arbejde

41 Arbejdere vil ikke lade sig indrullere under Socialdemokra- tiets Fane. De foretrækker at tilhøre et borgerligt Arbejder- parti (Labour party), der i vid Udstrækning respekterer den personlige Frihed og Selvbestemmelsesret. I Danmark er Fagforeningsbevægelsen saaledes sammen- smeltet med den socialdemokratiske Klassekamp, at Med- lemmer af en dansk Fagforening i det offentlige Omdømme uden videre indrangeres blandt Tilhængerne af den social- istiske Statsidé. Der er saaledes i Danmark kommet et vig- tigt partipolitisk Moment ind i Arbejdernes Fagforenings- bevægelse, og derved vanskeliggøres fredelige Overenskom- ster. Naar Arbejdsgiverne hver Dag betegnes og bekæmpes som Fjender af den Samfundsorden, Arbejderne tilstræber, udarter Lønstriden let til en politisk Klassekamp, under hvilken de saglige Hensyn skydes tilbage i anden Række. Dette Forhold medfører for Arbejderne den Fare, at Lovgivningsmagten jævnligt nærer Betænkelighed ved under det sociale Reformarbejde at yde Arbejderne en økonomisk Støtte, som i Realiteten styrker Socialdemokratiets politiske Magtstilling. Og omvendt hindres Arbejdsgiverne gennem Socialdemokratiets stadigt voksende Herredømme over den fagligt organiserede Arbejdsstyrke i den fulde Udnyttelse af deres industrielle Præstationsevne. Foretagssomheden lammes. Der indtræder hyppige Stagnationsperioder. Ud- landets Konkurrenter faar Overtaget. Og naar Arbejdsgiverne saaledes som under den store Lockout i 1899 søger at vælte Aaget fra sig, rykker Socialdemokratiet efter Slaget hurtigt frem igen med uformindsket eller forøget Styrke. For at forstaa denne Udvikling maa man frigøre sig for Klasse- fordomme og erkende, at Fagforeningernes Indflydelse bunder i den Dygtighed, med hvilken Socialdemokratiet fra en ringe Begyndelse under mægtig Modstand Skridt for Skridt har løftet de organiserede Arbejdere op til højere Lønninger, voksende Anseelse og forbedrede Kaar. Naar