Dansk Arbejde

42 der tales om, at Førerne kun holder Liv i Agitationen for at skaffe sig selv et »Levebrød«, saa er denne Bebrejdelse daarligt begrundet. Ved at sammenholde det opslidende Arbejde, der præsteres af Socialdemokratiets Ledere, med den i Reglen ret tarvelige Løn, der ydes dem af Partiet, har man ringe Grund til at misunde Førerne deres Livs- stilling. Men med al Anerkendelse af det gode, Fagforeningerne har udrettet, maa man stadig følge Udviklingen i sin Helhed. Gør man det, kommer man til den Slutning, at der under Fagforeningernes Herredømme efterhaanden har udviklet sig despotiske Tendenser, der truer med paa Arbejdets Om- raade at føre os ind i russiske Tilstande. Forfatteren mindes endnu den Tid, da Pio, Brix og GelefE hejste den røde Fane. I min Forretning var der den Gang et Par Socialdemokrater, og det vakte stærk Misstem- ning hos det øvrige Personale, da en af Kontoristerne op- traadte som socialdemokratisk Taler paa offentlige Møder. Man søgte at lægge en Pression paa mig for at bevæge mig til at afskedige Socialdemokraterne. Men jeg afviste øjeblikke- ligt dette Krav som et fuldstændig uberettiget Indgreb i de paagældende Medarbejderes personlige Frihed. Mange Aar senere fremdrog jeg dette Eksempel overfor en Deputation af 3 Arbejdere, der forlangte, at jeg skulde afskedige to paa mit Væveri beskæftigede Kvinder, fordi de nægtede at ind- melde sig i Fagforeningen. Man truede med Strejke, hvis Kravet ikke blev opfyldt, men jeg afviste med Harme De- putationens Forlangende og gjorde gældende, at et Parti, der dagligt prydede sit Program med Devisen: »Frihed, Lig- hed og Broderskab«, efter min Opfattelse burde skamme sig ved at opstille Fordringer, der tilsigter brutalt at knægte den personlige Frihed. Nu for nylig er man paa et andet Væveri gaaet saa vidt at forlange en Kone afskediget, fordi hendes Mand uden Fagforeningens Tilladelse havde taget Arbejde som Sporvognskusk.