Dansk Arbejde

43 Man spørger med disse og mangfoldige beslægtede Over- greb for Øje uvilkaarligt: »Hvor glider vi hen?“ Hvad nytter det, at Grundloven hjemler Landets Borgere den frie og lige Adgang til ærligt Erhverv, naar et politisk Parti lukker Arbejdets Porte for dem, der nægter at godkende dette Partis terroristiske Skaktræk? Er det ikke paa Tide, at der i alle Landets Egne rejses en kraftig Bevægelse med det Formaal at frigøre Arbejdet for Socialdemokratiets Tvangsregimente? Vi trænger her til et Værn for den personlige Frihed, og det vilde være beklageligt, hvis det ikke blev rejst. Vi, der i dette vigtige Samfundsspørgsmaal konsekvent fastholder Liberalismens Principper, staar paa Forfatningens Grund. Funktionærer og Arbejdere. Arbejdernes faglige Sammenslutninger er bievne efter- fulgte af Funktionærforeninger med lignende Formaal. Men der er mellem disse Hovedgruppers sociale Stilling en Væ- sensforskel, der bunder langt dybere, end Medlemmernes Flertal indrømmer. Naar almindelige Lønarbejdere uden egen Skyld af- skediges, maa de finde sig i at gaa ledige, indtil de atter faa Arbejde. Der kan ofte, særlig om Vinteren, gaa lang Tid, før det lykkes, og en Støtte fra Arbejdsløshedskassen, er kun en Nødhjælp. Det er derfor rimeligt, at disse Ar- bejdere søger at tvinge den normale Løn saa højt op, at den ej alene dækker de nødvendige daglige Udgifter, men giver Adgang til Opsparingen af en Reserve. Den Indvending, at Arbejderne bruger Pengene, enten de tjener lidt eller meget, rammer langt fra alle Arbejderhjem. Anken kan forøvrigt med samme Ret fremføres mod andre Samfundsklasser. Sparsommelighed er en Dyd, der i Danmark dyrkes med meget ringe Interesse. Og heri vil der næppe indtræde en Ændring, saalænge Statsstyrelsen selv præker den Lære: