Dansk Arbejde

47 Samfundet er til enhver Tid bedst tjent med, at Arbejderne opnaar saa høj en Løn, som de givne Produktions- og Om- sætningsforhold tillader. Højdegrænsens Fastsættelse kan imidlertid ikke overlades til indbyrdes konkurrerende Ar- bejdsgivere. Her maa Arbejdernes Organisationer fungere som Løftestang. Et automatisk virkende Regulativ letter Etab- leringen af den rette Balance. Sættes Grænsen for højt, er et fremtvunget Løntillæg ikke til Gavn men til Skade for Arbejderne. Lønnens Sikring er ét, Arbejdets Sikring et andet. En Arbejder, der tjener 30 Kr. om Ugen ved per- manent Arbejde, er daarligt tjent med at faa Lønnen for- højet til 40 Kr., naar han af den Grund bliver arbejdsløs i 3—4 Maaneder af Aaret. Man har fra Arbejdernes Side søgt at regulere dette Forhold gennem en Indskrænkning af Arbejdstiden og Pro- duktionsmængden pr. Arbejder. Og i enkelte Tilfælde skaffes der ogsaa ad denne Vej midlertidig Beskæftigelse for Ar- bejdere, der ellers vilde gaa ledige. Man fordeler Arbejdet paa flere Hænder. Men atter her er der Grænser, hvis Overskri- delse hævner sig paa Arbejderne selv. Naar 1000 Bagersvende ved en 10 Timers Arbejdsdag besørger en Bys Brødforsyning, saa vil Indførelsen af en 8 Timers Arbejdsdag ved ellers lige Forhold give Beskæftigelse til 1250 Bagersvende. Fort- sætter man ad denne Vej, skabes der —paa Papiret — gen- nem en 6 Timers Arbejdsdag Adgang for 1667 Svende. Føres Udviklingen videre i samme Spor, faar vi Forholdstallene: 5 Timer = 2000, 4 Timer = 2500, 2 Timer — 5000 o. s. v. Vi føres med logisk Konsekvens ad denne Glidebane til det Resultat, at vi fa ar Brug for de fleste Bagersvende, naar Arbejdstiden har naaet Nulpunktet. Denne Bevisførelse afgiver dog ingen gyldig Grund mod en passende Indskrænkning af Afbejdstiden, hvor Ar- bejdets Art tillader det. Men ved at bruge et Forstørrelses- glas oplyses man sommetider om Forhold, man ikke tidligere