Dansk Arbejde

46 Pressefrihed, Forsamlingsfrihed, Talefrihed, Trosfrihed, Valg- frihed og mange andre Former for borgerlig Frihed er Frugten af Liberalismens sejge og langvarige Kampe mod Magthavernes Undertrykkelse af den fri Konkurrences Princip. Men bliver det nødvendigt, vil den Kamp, der tidligere blev ført opefter, utvivlsomt blive gentaget med Front mod Magt- misbrug nedenfra. Tyrranniet forandrer ikke sit Væsen, fordi det skifter Navn. Her er der kun Tale om en lokal Funktionærstrejke af forholdsvis ringe Betydning. Men Fremtidens Udvikling be- stemmes af Nutidens Rørelser. Tænker man sig en General- strejke af Statsfunktionærer ved Jernbane-, Post-, og Telegraf- væsenet, saa er det indlysende, at hele Samfundet trues af ødelæggende Rystelser, hvis der ikke i Tide skabes et be- tryggende Værn mod slige Overgreb. Statsfunktionærernes Arbejde omspænder hele Samfundsorganismen. Og skulde der her blive Tale om en Kamp, maa den ende med Funk- tionærernes Erkendelse af, at de ikke er Samfundets Herrer men dets Tjenere, hvis Lønninger og Arbejdsvilkaar i Over- ensstemmelse med Grundloven fastsættes af Lovgivnings- magten. De to, for ordnede Samfundstilstande grundlæggende Begreber: Ansvars- og Pligtfølelsen, bør nedenfra som oven- fra samvittighedsfuldt holdes i Ære. Under Lønkampe er begge Parter altfor ofte tilbøjelige til at glemme dem. Arbejdsløn og Arbejdsløshed. Arbejdslønnens Højde lader sig ikke udmaale ved en Sammenligning mellem det i forskellige Perioder for en vis Arbejdsmængde betalte Pengebeløb. Der maa tages Hensyn til Pengenes Købeevne. Det nytter ikke Arbejderen, at hans Dagløn forhøjes fra 4 til 5 Kroner, naar Udgifterne til hans nødvendige Livsfornødenheder under en varig Prisstigning forøges efter samme Forhold. Hans Kaar forbedres kun, naar den stigende Løn dækker en Tilvækst i hans Købeevne.