Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
dem. Har nu de 3000 danske Borgere ikke samme Ret til
Sporvognsarbejde som de 300? Man forstaar, at Skruebrækker-
Betegnelsen anvendes, naar en Del af de 300 skiller sig fra
deres strejkende Kolleger. Men det vidner om en faglig og
forfatningsmæssig Begrebsforvirring, naar en Gruppe af
strejkende Funktionærer truer frie danske Borgere, der ikke
har noget som helst med den strejkende Fagforening at
gøre, med Forrædernavnet, hvis de vover at tage det Ar-
bejde, Fagforeningens Medlemmer har vraget. Her argu-
menteres der slet ikke mod Arbejdernes og Funktionærernes
Ret til at skaffe sig bedre Løn ved alle lovlige Midler. De
stigende Priser paa Livsfornødenlieder føles mest i Hjem
med smaa Indtægter, og vi stræber jo forøvrigt i alle Sam-
fundslag efter forbedrede Kaar. Men der maa i Frihedens
Navn protesteres mod strejkende Arbejderes og Funktionærers
hensynsløse Overgreb, naar en mislykket Lønkonflikt kalder
nye Kræfter frem som Ansøgere til de ledige Pladser. Vi
har i de senere Dage i »Socialdemokraten« set velskrevne
Artikler om de høje Sukkerpriser. I disse Indlæg beklager
Bladet sig i høje Toner over, at »Sukkertrusten« har ude-
lukket den fri Konkurrence, der tidligere regulerede Pris-
bevægelsen. Retableringen af den fri Konkurrence om Be-
folkningens Sukkerforsyning anbefales som Værn mod
Konsumenternes Udplyndring. Rent bortset fra Spørgsmaalet
om den aktuelle Berettigelse til disse Angreb paa Sukker-
fabrikkernes Prisnoteringer vidner »Socialdemokraten«s Ar-
gumentation om, at Bladet godkender Frikonkurrencens Ind-
griben mod Trusterne, naar der herved skaffes Fordele for
Forbrugerne. Men er der ikke lige saa stor Anledning til
at værne om Frikonkurrencens Princip mod Arbejder- og
Funktionær-Truster, der ved Vold og Tvang udelukker selv-
stændige danske Borgere fra Retten til ærligt Erhverv?
Arbejderne synes at glemme, hvor meget de skylder
Frikonkurrencens Sejr over tidligere Tiders Indskrænkninger.