Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
Hvert Land har ved Siden af de her antydede almene
Brøst sine særlige konstitutionelle Bekymringer. I Danmark
lider vi under en truende Overproduktion af Politikere og
en følbar Mangel paa Statsmænd. En særlig Smittefare for
Nutidens lovgivende Forsamlinger skabes herhjemme som
andetsteds ved den altfor rigelige Tilgang af Mænd, som
ved Indtrædelsen i det politiske Liv savner et betryggende
økonomisk Rygstød. Smaakaar kan ligesom Velstand og
Rigdom forenes med den højeste Hæderlighed. Men Fri-
stelsen til at misbruge Rigsdagsmandatet vokser erfarings-
mæssigt med den økonomiske Trang til at udnytte den med
Rigsdagshvervet følgende Indflydelse til personlig Fordel.
Nogle falder for Fristelsen. Eksemplet smitter, og Demora-
lisationen breder sig.
Et meget stort og stadigt voksende Antal Vælgere er
med god Grund misfornøjede med Rigsdagens Virksomhed
og hele den politiske Situation. Men naar der er Tale om
gennemgribende Reformer, ryster man paa Hovedet. For-
fatningens Valgbestemmelser betragtes af mange Politikere
som et Værn mod reaktionære Reformtendenser. Man tvivler
om, at Folketingets og Landstingets Medlemmer vil lade sig
bevæge til at godkende Grundlovsreformer, som paa væsent-
lige Punkter ændrer Reglerne for Rigsdagens Sammensætning.
Men hvis denne Tvivl er berettiget, saa misforstaar Rigsdagen
sin Bestemmelse. Medlemmerne af de to Ting er ikke Væl-
gernes Herrer, men Vælgernes Tjenere. En Del af vore Rigs-
dagsmænd trænger til jævnligt at blive mindede om denne
Sandhed. Fordrer Vælgerne en Forfatningsforandring, fordi
de gamle Valgbestemmelser har ført os ind i et fejlt politisk
Spor, saa maa Afgørelsen ligge i Vælgernes Hænder.
Grundlovens § 32 bestemmer, at Antallet af Folketingets
Medlemmer skal være efter Forholdet af 1 Medlem til 16,000
Indvaanere. Og angaaende Landstinget siger Grundlovens
§ 34: »Antallet af Landstingets Medlemmer er 66. 12 ud-