Dansk Arbejde

57 Hvert Land har ved Siden af de her antydede almene Brøst sine særlige konstitutionelle Bekymringer. I Danmark lider vi under en truende Overproduktion af Politikere og en følbar Mangel paa Statsmænd. En særlig Smittefare for Nutidens lovgivende Forsamlinger skabes herhjemme som andetsteds ved den altfor rigelige Tilgang af Mænd, som ved Indtrædelsen i det politiske Liv savner et betryggende økonomisk Rygstød. Smaakaar kan ligesom Velstand og Rigdom forenes med den højeste Hæderlighed. Men Fri- stelsen til at misbruge Rigsdagsmandatet vokser erfarings- mæssigt med den økonomiske Trang til at udnytte den med Rigsdagshvervet følgende Indflydelse til personlig Fordel. Nogle falder for Fristelsen. Eksemplet smitter, og Demora- lisationen breder sig. Et meget stort og stadigt voksende Antal Vælgere er med god Grund misfornøjede med Rigsdagens Virksomhed og hele den politiske Situation. Men naar der er Tale om gennemgribende Reformer, ryster man paa Hovedet. For- fatningens Valgbestemmelser betragtes af mange Politikere som et Værn mod reaktionære Reformtendenser. Man tvivler om, at Folketingets og Landstingets Medlemmer vil lade sig bevæge til at godkende Grundlovsreformer, som paa væsent- lige Punkter ændrer Reglerne for Rigsdagens Sammensætning. Men hvis denne Tvivl er berettiget, saa misforstaar Rigsdagen sin Bestemmelse. Medlemmerne af de to Ting er ikke Væl- gernes Herrer, men Vælgernes Tjenere. En Del af vore Rigs- dagsmænd trænger til jævnligt at blive mindede om denne Sandhed. Fordrer Vælgerne en Forfatningsforandring, fordi de gamle Valgbestemmelser har ført os ind i et fejlt politisk Spor, saa maa Afgørelsen ligge i Vælgernes Hænder. Grundlovens § 32 bestemmer, at Antallet af Folketingets Medlemmer skal være efter Forholdet af 1 Medlem til 16,000 Indvaanere. Og angaaende Landstinget siger Grundlovens § 34: »Antallet af Landstingets Medlemmer er 66. 12 ud-