Dansk Arbejde

58 nævnes af Kongen. 7 vælges i København, 45 i større Valg- kredse, omfattende Land og Købstæder, 1 paa Bornholm og 1 af Færøernes Lagting.« Det ses af disse Bestemmelser, at Folketingets Medlems- antal stiger med Befolkningsmængden, medens Landstingets Medlemsantal er fastsat til 66. Forholdet mellem Lovgiver- nes Antal i de to Ting bliver saaledes talmæssigt set for- rykket til Skade for Landstinget, hver Gang der i Henhold til Befolkningens Tilvækst foretages en ny Forøgelse af Folketingskredsene. Vi har nu 114 Folketingsmænd og 66 Landstingsmænd, ialt 180 Lovgivere for en Befolkning paa 23/4 Million. Gen- nemføres Forfatningens Valgbestemmelser efter Ordlyden (1—16,000), saa vil Folketingets Medlemsantal stige til rigeligt 170. Til Sammenligning anføres, at der til Englands Under- hus gennemsnitligt vælges 1 Medlem for ca. 67,000 Indvaanere. Dersom man i England valgte efter Forholdet 1—16,000, vilde Underhuset, der nu tæller 670 Medlemmer, faa Antallet forøget til ca. 2800 Medlemmer. Der findes her i Danmark faa selvstændigt tænkende Mænd og Kvinder, som ikke er klare over, at vi har altfor mange Lovgivere. Med et samlet Antal paa 100 Rigsdags- mænd, f. Eks. 60 i Folketinget og 40 i Landstinget, vilde vi være rigeligt forsynede for de næste hundrede Aar. Endda vilde det være vanskeligt fra Valg til Valg at finde 100 vir- keligt kvalificerede Politikere i vort lille Samfund. Den Forestilling, at Folketingets Medlemsantal maa for- øges med den tiltagende Befolkning, er imidlertid saa ind- groet i Vælgernes Bevidsthed, at en Reform i Retning af Antallets Formindskelse ved første Øjekast frembyder sig som en reaktionær Forholdsregel, der er uforenelig med en frisindet Udvikling. Men det er indlysende, at 60 Folketings- mænd kan vælges paa et lige saa demokratisk Valgprogram som 100 eller 150. Endvidere er det absolut sikkert, at An-