En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

14 afspejle sig paa en karakteristisk Maade i den Opgjørelse, hvormed Præsidenten, Sir Albert Rolllt. den londonske Handelsstands Formand, sluttede Forhandlingen. Er denne Opgjørelse end paa flere Punkter meget forsigtig, og er den Resolution, han foreslog, end stillet noget paa Skruer, saa er dog saavel Præsidentens Tale som Resolutionens enstemmige Vedtagelse mærkelige Tegn paa Frihandelens Vaklen i England. Vi skulle derfor gjengive begge i fuld Ordlyd. Sir Albert Rollit sagde: »Mine Herrer! Før jeg sætter Resolutionen under Afstemning, maa det maaske være tilladt mig som Præ- sident at gjøre nogle Bemærkninger med det Formaal at søge naaet det Maal, som saa mange Talere have tilstræbt, nemlig at fremskaffe en Udtalelse, som vi alle kunde slutte os til. (Hør, hør!). Det slaar mig, at en af Fordelene ved at have en Præsident er den, at han kan følge Forhandlingernes Gang og tilsidst, uden selv at tage noget Parti, i Forbindelse med dem, der altid ere rede til at støtte ham, udtænke et eller andet Middel til at bringe Diskussionen til en praktisk Afslutning og samle Mødets Stemning i en Form, som er Forhandlin- gen værdig og akceptabel for dem, der have taget Del i den. Vi have haft en lang, dygtig og, tror jeg, udtøm- mende Debat, ført med sund Forstand og billigt Maade- hold; jeg tror derfor, at De, efter at have hørt den klare Fremstilling af de modstridende Anskuelser an- gaaende dette højst vigtige Æmne, ville være i Stand til at danne Dem en begrundet Mening. »Ogsaa jeg vil som Præsident tage mig den Frihed at fremsætte en Udtalelse til vore Venner fra Kolonierne, som paa en Gang vil være behagelig for dem og et sandt Udiryk for en dyb Følelse hos os — jeg mener de bri- tiske Medlemmer af Kongressen. Jeg vil nemlig i de stærkeste Udtryk tilbagevise de Udtalelser, som faldt fra en eller to Deltagere i Forhandlingen, og som gik ud paa, at andre Deltagere i denne manglede Sympathi for deres Modstanderes Ideer og Anskuelser. Jeg forsikrer Medlemmerne fra Kolonierne om, at vi have den dybeste Følelse af Medansvar for dette Møde, og for hvad der kommer ud af det, og hvad enten dets Udbytte bliver Dem