En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

i Lord Salisburys Kabinet, tog nemlig paa en i Marts Maaned 1896 afholdt Banket i Kanada-Klubben aabent og med stor Varme Ordet for at danne en Toldforening mellem England og alle dets Kolonier. Skjøndt egentlig selv Frihandelsmand, erklærede Ministeren, maatte han anse et saadant Toldforbund for det bedste Middel til at realisere den store engelske Rigstanke: Planen om at forbinde det løst sammenhængende engelske Verdens- rige til en fast Enhed, et »Større Britannien« (a Greater Britain). Som Mønster henviste han til, hvorledes det tyske Toldforbund havde banet Vejen for den tyske Rigsenhed. Toldforeningen skulde baseres paa fuldstændig Frihandel indenfor Riget (Kolonierne skulde opgive deres Toldbeskyttelse overfor England) og Indførelse af Be- skyttelsestold imod Udlandet i alle engelske Besiddelser. Ministeren oplyste, at ogsaa hans Forgænger, Lord Ripon, havde været inde paa samme Tanke; og hvis man, efter at have overvejet Forslaget, akcepterede Tanken i Ko- lonierne, vilde han indkalde et Raad, bestaaende af Repræsentanter for alle engelske Stater og Besiddelser, for at føre Sagen frem; han kunde nemlig ikke tro andet, end at Planen, som var et Spørgsmaal af umaadelig Betydning for England, trods alle Vanskeligheder maatte kunne gjennemføres. Den vilde give den Fællesfølelse, som besjæler Englænderne i alle Verdensdele, fornøden Under- bygning af fælles materielle Interesser, paa hvilken en fast Rigsenhed alene kan grundes. Ved Banketten modtoges Mr. Chamberlains Foredrag med et Bifald, som noksom viste, at der er Sangbund i det engelske Folk for Tanken. Imidlertid stiller der sig store Vanskeligheder i Vejen for dens Gjennemførelse: (oruclen Trihandelsstrøinningen, der selvfølgelig fremdeles behersker store Dele af Nationen, er det navnlig det Spørgsmaal, hvorledes Kolonierne skulle skaffe sig Kom- pensation for den Indtægt, de gaa glip af, hvis de opgive