En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

40 Beskyttelsestolden imod engelske Fabrikvarer. Thi for næsten alle Kolonierne er Tolden en Hovedindtægt, og af forskjellige Aarsager vil det ikke være dem let at skaffe sig Erstatning igjennem Indførelsen af direkte Skatter. At den engelske Regering ikke har i Sinde at vige tilbage for Vanskelighederne, fremgaar imidlertid deraf, at Koloniminister Chamberlain atter optraadte som Toldforeningstankens Ordfører paa den store Kongres af Repræsentanter for Handelskamrene i hele det engelske Rige, som den 9de Juni 1896 afholdtes i London. Her forelaa et ligefremt Forslag fra Handelskamret i Toronto (Kanada) om, at Handelsmødet skulde udtale sig for et engelsk Rigs-Toldforbund, og Mr. Chamberlain anbefalede det med stor Varme. Karakterisk nok for Englændernes praktiske Opfattelse af Frihandelens Natur afviste han den lanke, at Kolonierne kunde indføre Frihandel lige- som Moderlandet, med den Bemærkning, at et saadant Skridt vilde komme hele Verden til Gode og ikke alene (!) de enkelte Dele af det britiske Rige*. Derfor maatte han anbefale Forslaget fra Toronto! Grundbetingelsen for en Sammenslutning var imidlertid, sagde Ministeren — og denne Udtalelse bør man særlig i Danmark, hvis Landmænd have saa vanskeligt ved at tænke sig engelske Landbrugstoldsatser, lægge nøje Mærke til — at »ogsaa Moderlandet lagde en moderat Told overfor Udlandet paa visse Artikler, der i stor Maalestok produceredes i de engelske Kolonier, saasom Uld, Fedt, Smør, Ost, Kjød, Sukker, Korn«. »Et saadant Forslag«, fortsatte Mr. Chamberlain, »kunde finde Naade, selv hos den mest yderliggaaende Frihandelsmand (!); det vilde aabne Eng- lands Kolonier et Marked af ikke anet Omfang for deres Landbrugsprodukter, og det fortjente derfor den nøjeste Overvejelse«. *) Se Referat af Mr. Chamberlains Tale i »Times«.