Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
ØLINDUSTRIEN I FØRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE
gyndelse, da Byen havde c. 100,000 Indb., til 46 i 1833, da den havde
c. 119,000 Indb., hænger utvivlsomt sammen med det alt overvejende og
snævre Synspunkt, under hvilket Interessenterne betragtede deres Fag.
De, der vare, skulde leve og leve godt, men, vel at mærke, uden at
løfte Erhvervet i teknisk Henseende. Følgen maatte blive, at et stedse
mindre Antal kunde leve, og at Erhvervet trængtes tilbage i sin Rolle
som Tilfredsstiller af en af de væsentligste menneskelige Fornøden-
heder, der da tilfredsstilledes ad andre og langt uheldigere Veje.
Vi se ogsaa Stagnationen □: Tilbagegangen tydeligt gjennem Forf.s
Anker i teknisk Retning. Han hævder, »at Jens1 brygger saaledes, fordi
hans Lærer Christen ikke bryggede anderledes, og at Poul blander sit
01 saaledes, fordi hans Lærer Peter blev en rig Brygger ved ikke at
blande det anderledes«. Vi se det gjennem den lige fra Aarhundredets
Begyndelse stadig tilbagevendende Fordring til Bryggerne om dog at
anvende »en Gradestok med Thermometer« o: det saakaldte Saccharo-
meter, mod hvis Indførelse hine vægre sig haardnakket, dels fordi de
overhovedet ikke ere at formaa til at forlade deres empiriske Frem-
gangsmaade ved Brygningen, dels fordi de paa ingen Maade ville binde
sig til et bestemt Extraktindhold. Derfor har Forf. ikke saa ganske Uret,
naar han i sin Sammenstilling mellem den Intelligens, der hører til at
være Brygger, og den, der hører til at være en dygtig Kokkepige, til-
deler sidstnævnte Krandsen, som han udtrykker sig.
Vende vi os nu til Modpartens, Richters, Indlæg, kunne vi nøjes
med at anføre Slutningen af dette. Det hedder her, at Forf. (Richter)
mener »noksom at have bevist, hvad han ved disse Blade havde i
Sinde at bevise, nemlig at Hr. Olrik ikke har Uret i Hovedsagen, men
at han af misforstaaet Iver er gaaet for vidt og har glemt den Tone,
som den dannede Mand bør bruge ved at fremsætte sine Tanker, saa-
vel i Tale som paa Prent«.
Der var et Institut, som i Bryggernæringens laugsbundne Tid kunde
1 Et Øgenavn for Bryggerne.