Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

102 ØLINDUSTRIEN I FØRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE gyndelse, da Byen havde c. 100,000 Indb., til 46 i 1833, da den havde c. 119,000 Indb., hænger utvivlsomt sammen med det alt overvejende og snævre Synspunkt, under hvilket Interessenterne betragtede deres Fag. De, der vare, skulde leve og leve godt, men, vel at mærke, uden at løfte Erhvervet i teknisk Henseende. Følgen maatte blive, at et stedse mindre Antal kunde leve, og at Erhvervet trængtes tilbage i sin Rolle som Tilfredsstiller af en af de væsentligste menneskelige Fornøden- heder, der da tilfredsstilledes ad andre og langt uheldigere Veje. Vi se ogsaa Stagnationen □: Tilbagegangen tydeligt gjennem Forf.s Anker i teknisk Retning. Han hævder, »at Jens1 brygger saaledes, fordi hans Lærer Christen ikke bryggede anderledes, og at Poul blander sit 01 saaledes, fordi hans Lærer Peter blev en rig Brygger ved ikke at blande det anderledes«. Vi se det gjennem den lige fra Aarhundredets Begyndelse stadig tilbagevendende Fordring til Bryggerne om dog at anvende »en Gradestok med Thermometer« o: det saakaldte Saccharo- meter, mod hvis Indførelse hine vægre sig haardnakket, dels fordi de overhovedet ikke ere at formaa til at forlade deres empiriske Frem- gangsmaade ved Brygningen, dels fordi de paa ingen Maade ville binde sig til et bestemt Extraktindhold. Derfor har Forf. ikke saa ganske Uret, naar han i sin Sammenstilling mellem den Intelligens, der hører til at være Brygger, og den, der hører til at være en dygtig Kokkepige, til- deler sidstnævnte Krandsen, som han udtrykker sig. Vende vi os nu til Modpartens, Richters, Indlæg, kunne vi nøjes med at anføre Slutningen af dette. Det hedder her, at Forf. (Richter) mener »noksom at have bevist, hvad han ved disse Blade havde i Sinde at bevise, nemlig at Hr. Olrik ikke har Uret i Hovedsagen, men at han af misforstaaet Iver er gaaet for vidt og har glemt den Tone, som den dannede Mand bør bruge ved at fremsætte sine Tanker, saa- vel i Tale som paa Prent«. Der var et Institut, som i Bryggernæringens laugsbundne Tid kunde 1 Et Øgenavn for Bryggerne.