Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ØLINDUSTRIEN I FØRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE 103 have dannet nogen Sikring for Publikum og nogen Spore for Produ- centerne,. dersom det havde været andet end Skyggen af, hvad det skulde være. Det var Vragernes og Prøvekamrets Institutioner. De første skulde jo forvisse sig om, at Øllet var »prisværdigt« inden det solgtes, det sidste var en Overinstitution, for hvilken hines Dom kunde ind- ankes. Vi mindes fra Tiden omkring 1750 de Kampe, der førtes mellem Bryggerlauget, Brændevinsbrænderne, Øltapperne og Publikum i Al- mindelighed (Side 66 o. f.) og som afsluttedes med Forordningen af 13. Juni 1755, der netop i Henseende til Ordningen af Vragerinstitutionens Forhold gav ret betryggende Bestemmelser, idet Vragerne skulde be- staa af 2 Brændevinsbrændere og 2 Øltappere, der hvert halve Aar skulde fratræde og ikke maatte gjenvælges. Med en ringe Ændring til Forebyggelse af, at Antallet af Brændevinsbrændere og Øltappere ikke strakte til, var her sat en ret effektiv Klemme paa Bryggerne. Men den forblev ganske uden Virkning. Allerede ved Aaret 1771 synes man at have sat sig ud over disse Bestemmelser. Man søgte ikke, som For- ordningen bød, »vederhæftige« Mænd til Vragere, men tværtimod uveder- hæftige. Man skiftede dem ikke hvert Halvaar, men med flere Aars Mellemrum, og gjenvalgte da nogle, der tidligere havde været i Stil- lingen. Med andre Ord, man oprettede et lille Levebrød for reducerede Brændevinsbrændere og Øltappere, hvis Erklæringer med Hensyn til Øllets Beskaffenhed derefter ganske tilfredsstillede — Bryggerne, og dermed var saa Virkningen af Forordningen af 1755, forsaavidt den dannede nogetsomhelst Værn mod Ølindustriens Forfald, neutraliseret1. At dette gik, har sikkert ligget i Bryggernes økonomiske Forbindelse med indflydelsesrige Folk. Det var Bestikkelsernes og Lakaj ismens Dage, og det varede længe endnu, inden Myndighederne bleve utilgjængelige for klingende Veltalenhed. At den samme Art af Argumentation har været gjort gjældende indenfor Bryggernes Kreds, at de store have trykket de smaa, og at den rapide Tilbagegang af Bryggergaardenes i Smign. hermed den hensigtsmæssige Ordning af Vragernes Institution i Bayern, Side 122.