Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ØLINDUSTRIEN I FØRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE
103
have dannet nogen Sikring for Publikum og nogen Spore for Produ-
centerne,. dersom det havde været andet end Skyggen af, hvad det
skulde være. Det var Vragernes og Prøvekamrets Institutioner. De første
skulde jo forvisse sig om, at Øllet var »prisværdigt« inden det solgtes,
det sidste var en Overinstitution, for hvilken hines Dom kunde ind-
ankes. Vi mindes fra Tiden omkring 1750 de Kampe, der førtes mellem
Bryggerlauget, Brændevinsbrænderne, Øltapperne og Publikum i Al-
mindelighed (Side 66 o. f.) og som afsluttedes med Forordningen af 13. Juni
1755, der netop i Henseende til Ordningen af Vragerinstitutionens
Forhold gav ret betryggende Bestemmelser, idet Vragerne skulde be-
staa af 2 Brændevinsbrændere og 2 Øltappere, der hvert halve Aar
skulde fratræde og ikke maatte gjenvælges. Med en ringe Ændring til
Forebyggelse af, at Antallet af Brændevinsbrændere og Øltappere ikke
strakte til, var her sat en ret effektiv Klemme paa Bryggerne. Men den
forblev ganske uden Virkning. Allerede ved Aaret 1771 synes man at
have sat sig ud over disse Bestemmelser. Man søgte ikke, som For-
ordningen bød, »vederhæftige« Mænd til Vragere, men tværtimod uveder-
hæftige. Man skiftede dem ikke hvert Halvaar, men med flere Aars
Mellemrum, og gjenvalgte da nogle, der tidligere havde været i Stil-
lingen. Med andre Ord, man oprettede et lille Levebrød for reducerede
Brændevinsbrændere og Øltappere, hvis Erklæringer med Hensyn til
Øllets Beskaffenhed derefter ganske tilfredsstillede — Bryggerne, og
dermed var saa Virkningen af Forordningen af 1755, forsaavidt den
dannede nogetsomhelst Værn mod Ølindustriens Forfald, neutraliseret1.
At dette gik, har sikkert ligget i Bryggernes økonomiske Forbindelse
med indflydelsesrige Folk. Det var Bestikkelsernes og Lakaj ismens Dage,
og det varede længe endnu, inden Myndighederne bleve utilgjængelige
for klingende Veltalenhed. At den samme Art af Argumentation har
været gjort gjældende indenfor Bryggernes Kreds, at de store have
trykket de smaa, og at den rapide Tilbagegang af Bryggergaardenes
i
Smign. hermed den hensigtsmæssige Ordning af Vragernes Institution i Bayern, Side 122.