Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BRYGGERNES SOCIALE STILLING I TIDLIGERE TID
105
I det Foregaaende er af og til den Stilling antydet, Bryggerne ind-
toge socialt. Vi have betegnet Lauget og Personerne som indflydelses-
rige, og af andre Forfattere fremhæves det stadig, at Bryggerne altid
have indtaget en i social Henseende fremskudt Stilling. Dette er nu om
ikke urigtigt, saa i alt Fald ikke udtømmende. Der maa gjøres en vis
Distinktion, som vi i det Følgende skulle klargjøre.
Lauget som saadant har altid indtaget en fremskudt social Plads.
Dette laa oprindelig i, at der hørte en vis Kapital til at blive Brygger.
Gaarden, Redskaberne, Oplagene af Byg, Malt, Humle og Brændsel
krævede altsammen Kapital, og Næringen selv øgede Kapitalen. Dertil
kom det meget væsentlige, at der til Bryggernæringen var knyttet
Retten til Handel og Bedrift netop med forskjeilige Arter Varer, der
gav Anledning til stor Omsætning og udstrakt Kredit. Efter tidligere
Tiders Landboforhold kan der ikke være Spørgsmaal om, at Bryggerne
med deres forholdsvis betydelige Kornopkjøb og Opkjøb af Fedevarer
have udøvet en vis Indflydelse paa Torvehandelen og dermed paa det
omkring Byerne liggende Landbrug. Desuden havde Bryggerne Forrettig-
heder overfor andre Erhverv. Allerede 1549 erholdt de Tilladelse til at
drive Fiskeri og Salteri paa de sædvanlige Fiskepladser. Netop dette
Tidspunkt danner jo ganske vist Afslutningen paa det storartede Øre-
sundsfiskeri (Sild), hvis Giandsperiode falder i det 13., 14. og 15. Aar-
hundrede, og som samlede mere end 50,000 Mennesker — efter andre
Beretninger indtil 300,000 — og henved en halv Snes Tusind Baade
ved Falsterbo og Skanør. Men samtidig begynder Limfjordsfiskeriet, der
om end mindre end hint, dog drejede sig om Kvantiteter paa 100 til
150,000 Tdr. Sild, hvoraf 80,000 Tdr. saltedes. Desuden var der mange
andre Fiskepladser i Landet, og der dreves Handel over hele Europa med
Fisk fra Danmark. Alene det altsaa, at man ansaae Bryggernes Deltagelse
i en Storproduktion og Storhandel af denne Art for naturlig, vidner om
den økonomiske Stilling, man forudsatte hos dem. Men foruden Fiske-
riet og den dermed forbundne Handel, var der knyttet anden Stor-
A. Fraenkel : Gamle Carlsberg
14