Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

110 BRYGGERNES SOCIALE STILLING I TIDLIGERE TID skreven til at gaa i Spidsen for en industriel Evolution, en Klassepolitik, saa snæverhjertet og ynkelig, at der maatte være sket Mirakler, om en industriel Løftelse skulde være fremgaaet af den. — Vi vilde da have staaet overfor en af det Slags Modsigelser, som Historien ikke kj ender, dersom dette skulde have ført til kvalificeret Agtelse, og det blev heller ikke Tilfældet. Det beroer paa en Forvexling af enkelte Bryggeres sociale Stilling, der netop ingen Sammenhæng havde med deres Stilling som Bryggere, naar andre Forfattere have troet det. Idet Erhvervet holdtes teknisk nede, gjordes Adgangen til det let. Idet det sikredes økonomisk, maatte det øve Tiltrækning paa en aandelig og legemlig primitivt, men kraftigt udstyret Klasse, der vilde fremad. Det blev derfor Tilholdsstedet for en Samling energiske, men raa og uvidende Mennesker, der vilde frem i Verden, og den sociale Klasse, det havde Æren af at udvikle, var Paruenuens, alle Tiders komiske og forargelige Figur, der halvt er Gjenstand for Frygt, halvt for Udbytning, halvt for Medlidenhed, halvt for Foragt. »De fleste Bryggere«, skriver Olrik, »ere dog kun oprindelig Stude- drivere og Landsoldater, der have deres Kundskaber fra deres Brygger- husbond, der er af samme Oprindelse, og saaledes fremdeles. At Bryggere kunne opregne Justitsraader, Kancelliraader og andre Raader blandt sig, beviser Intet med Hensyn til Dygtighed og Erfaring i Faget, ......thi om endog f. Ex. en Kancelliraad tilgifter sig et Bryggeri, bliver dog Gaardskarlen — der stiger op til første Karl — hans bedste Raad i Bryggeriet«. Eller den samme Tanke udtrykt »poetisk«: »For tolv Aar man ham saae blandt Baglast hid at komme, Med et Rostocker Skib, hvor kunde han sig krumme, Den sulten Lus, før han sit Borgerskab her fik, Han siden har os trukket op saa det har Skik« \ 1 Dette Vers, der oprindelig findes i Holbergs Peder Paars, der udkom 1719, er her taget fra Olriks Polemik af 1833. At det saaledes kan anvendes mere end 100 Aar efter at det er skrevet, vidner højt om Erhvervets Stagnation.