Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
BRYGGERNES SOCIALE STILLING I TIDLIGERE TID 111 Nej, Bryggerne nøde ingen kvalificeret Agtelse, og mindre og mindre som Tiden skred, og Folk mere kom paa det Rene med, hvad man kunde forlange af et Erhverv. »Jochum Pøh var det Smæcleord, der i dette Aarhundrede blev den folkelige Betegnelse for Omgivelsernes Syn paa dem, og vi behøvede kun at tye til vore Excerpter for at fylde nogle Blade med Udtryk for dette Syn baade i Prosa og paa Vers. Og selve den Mand, hvis Liv er Anledningen til denne Afhandling, har jo netop efter et Træk, hans Biografer fremhæve med en vis For- kjærliglied, i sin Ungdom maattet føle, at han tilhørte en Klasse, af hvem man mindst af Alt ventede nogen af de højere Egenskaber, der ere Forudsætningen for kvalificeret Agtelse. Naar han i sin Ungdom lod sin Interesse for højere Aandsliv komme tilsyne for Kammeraterne, forbausedes de over at han, »Bryggerfyren«, kunde give Ionen an paa saadanne Omraader. Men havde han været Søn af en General, Pro- fessor eller Storhandlende, saa havde der ingen Grund været til For- bauselse. Just det, at man forbausedes, og at man kort og klart begrundede sin Forbauselse med en Henvisning til Faderens Erhverv, viser, at man fandt en Modsigelse mellem dette og Sønnens Sands lor højere Interesser. Men kaster dette lille Træk Lys over Datidens Syn paa Bryggerne, saa reflekterer det ikke mindre paa noget i Jacobsen selv, og det paa noget Centralt. Dette Øgenavn har gjort et vist Indtryk paa ham; han huskede det, og han har brugt det omtrent som visse politiske Partier Gensere, Whies o. a. — de Øgenavne, man hæftede paa dem. I Betegnelsen laa der en Anerkjendelse af ham personlig i Modsætning til den Klasse, han tilhørte. Det er denne Modsætning, der ikke laa i lingens Natur, men netop deri, at denne ikke fik Lov at udfolde sig, der har slaaet ham, og hvis Braad han har følt, og man tør sige, at som denne Modsætning ikke fandtes i Jacobsens eget Væsen eller i hans Virk- somhed, netop fordi han og som det synes ogsaa Faderen vare skaarne