Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BRYGGERNES SOCIALE STILLING I TIDLIGERE TID
111
Nej, Bryggerne nøde ingen kvalificeret Agtelse, og mindre og mindre
som Tiden skred, og Folk mere kom paa det Rene med, hvad man
kunde forlange af et Erhverv. »Jochum Pøh var det Smæcleord, der
i dette Aarhundrede blev den folkelige Betegnelse for Omgivelsernes
Syn paa dem, og vi behøvede kun at tye til vore Excerpter for at fylde
nogle Blade med Udtryk for dette Syn baade i Prosa og paa Vers.
Og selve den Mand, hvis Liv er Anledningen til denne Afhandling,
har jo netop efter et Træk, hans Biografer fremhæve med en vis For-
kjærliglied, i sin Ungdom maattet føle, at han tilhørte en Klasse, af
hvem man mindst af Alt ventede nogen af de højere Egenskaber, der
ere Forudsætningen for kvalificeret Agtelse. Naar han i sin Ungdom
lod sin Interesse for højere Aandsliv komme tilsyne for Kammeraterne,
forbausedes de over at han, »Bryggerfyren«, kunde give Ionen an paa
saadanne Omraader. Men havde han været Søn af en General, Pro-
fessor eller Storhandlende, saa havde der ingen Grund været til For-
bauselse. Just det, at man forbausedes, og at man kort og klart
begrundede sin Forbauselse med en Henvisning til Faderens Erhverv,
viser, at man fandt en Modsigelse mellem dette og Sønnens Sands lor
højere Interesser.
Men kaster dette lille Træk Lys over Datidens Syn paa Bryggerne,
saa reflekterer det ikke mindre paa noget i Jacobsen selv, og det paa
noget Centralt.
Dette Øgenavn har gjort et vist Indtryk paa ham; han huskede det,
og han har brugt det omtrent som visse politiske Partier Gensere,
Whies o. a. — de Øgenavne, man hæftede paa dem. I Betegnelsen laa
der en Anerkjendelse af ham personlig i Modsætning til den Klasse,
han tilhørte. Det er denne Modsætning, der ikke laa i lingens Natur,
men netop deri, at denne ikke fik Lov at udfolde sig, der har slaaet
ham, og hvis Braad han har følt, og man tør sige, at som denne
Modsætning ikke fandtes i Jacobsens eget Væsen eller i hans Virk-
somhed, netop fordi han og som det synes ogsaa Faderen vare skaarne