Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
BRYGGERNES SOCIALE STILLING I TIDLIGERE TID
over en anden Læst end Datidens Bryggere, saa er det bleven hans Devise
at hæve denne Modsætning ogsaa overfor Omverdenen. Thi Et er ube-
stridelig karakteristisk for Jacobsen: han var Brygger og vilde ikke
være Andet. Hvor omfattende hans Ærgjerrighed var, hvor vidtræk-
kende hans Planer, hvor betydningsfuldt i saa mange forskjellige Ret-
ninger det, han udrettede, — Alt skete det ud fra dette Standpunkt,
og det meste i organisk Forbindelse med det. Han var Brygger san-
iertes som Familien Brassey var Jernbaneentreprenører, Mundella,
Billon, Krupp og hele Rækken navnlig af engelske Industridrivende
vare Industrielle, som Rothschild og Bleichröder Finansmænd o. s. v.
— .Jacobsen var Industripatricier, en af de ganske faa, Danmark har
ejet, og hans Arbejde rækker derfor, som vi skulle se, ud over Ølindu-
strien. Men i denne var han banebrydende. Ingenlunde af de rent
ydre Grunde, at han indførte det bayerske 01 her, og at han tjente
mange Penge derved, men fordi han forstod sin Bedrift i dens For-
hold til andre Bedrifter og i dens Forhold til Landets Erhvervsliv.
Fordi denne Forstaaelse paalagde ham vidtrækkende Pligter, hvis Op-
fyldelse atter reflekterede tilbage i ham selv, og gav ham den Selv-
følelse og den borgerlige Standsfølelse, der er saa modsat Parvenuens
Brask og Bram som en Tings Brug dens Misbrug. Den gamle dybe
Laugstanke, der forældes fra Tid til Tid i sit formelle Udtryk, men
som gjenfødes evigt, hvor en Erhvervsform bliver produktivt og der-
med økonomisk, socialt ja politisk grundlæggende, den gamle Laugs-
tanke om Mesterstillingen som »Embedet«, tilhørte ham som Industriel.
Og derved blev han artsforskjellig fra sin Tids Bryggere og fra de
fleste Industrielle her i Landet ogsaa i Nutiden. Derfor maatte Er-
hvervets sociale Stilling med ham og efter ham blive en anden end før
hans Tid. Karakteristisk er det ogsaa, at der af ingen af Fortidens
Bryggerfamilier har udviklet sig enten nogen Industrifamilie eller nogen
fremragende Familie overhovedet. Grundlaget i rent ydre Forstand har
jo utvivlsomt været givet for Manges Vedkommende, men rent meka-