Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

ØLPOLITIET I BAYERN 121 af den Maade, paa hvilken Bryggerrettigheden i Bayern knyttedes til Driftsanlæget. Oprindelig var Retten en personlig Ret. Men i Henhold til Sætningen »Kunst arves ikke«, ophævedes fra 1756 Rettighedens Arvelighed. Paa den anden Side erkjendtes det, navnlig efter at Be- drifterne vare begyndte at voxe, og særlig efter at Felsenkellersystemet var blevet et Led af dem, at et saadant omfattende og kostbart Anlæg maatle have Sikkerhed for at kunne kontinuere. Bryggerirettigheden knyttedes derfor ikke som her til Gaarden (se Side 37), hvor den forblev enten der bryggedes i den eller ej, men til selve Anlæg et, hvilket fører til dettes Udvidelse og Rationalisering saaledes, at man fra Slutningen af det 18. Aarhundrede allerede har Bryggerier, der kunne komme ind under den ogsaa i Bayern liberalere Fabriklovgivning. Vi forbigaa visse for Næringens Afsætningsforhold uheldige »Bann- und Zwangsrechte«, der gjenoplivedes i det 19. Aarhundrede, som frem- kaldte en rasende Konkurrence mellem Bryggerne om de saakaldte »Nød- og Friværter«, som kunde have virket uheldigt tilbage paa Pro- duktionen. De ligge danske Læsere for fjernt, og de neutraliseredes des- uden gjennem en glimrende Haandhævelse af »Ølpolitiet«, der her virkede heldigt i Modsætning til den lignende Institution i mange Byer og Laug, der i Laugenes Forfaldsperiode virkede uheldigt, netop fordi den stod i organisk Forbindelse med selve Lauget eller med Bystyrelsen. Her var »Ølpolitiet« Regjeringens Kontrolorgan, og Kontrollen omfattede saavel Øllets Fremstilling som Handelen med det. Blandt karakteristiske Bestemmelser, der haandhævedes gjennem dette Tilsyn, og som trods de uundgaaelige Overtrædelser har bidraget mægtigt til Løftelse af den bayerske Ølindustri, maa nævnes Bestemmelsen af 1516, efter hvilken »füran allenthalben in unsere Stette, Märkte und auf dem Lande zu keinem Pier merer Stükh denn allein Gersten, Hopfen und Wasser genommen und gebraucht solle werden«. Og ikke mindre Betydning for Erhvervet havde Bestemmelsen af 1533, der gjaldt lige op til 1850, og efter hvilken der kun maatte brygges i Vintermaanederne, — fra 29. September til A. Fhaenkel : Gamle Carlsberg' 16