Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

178 BALLINGS GJÆRINGSKEMI. 1845 ad denne Vej vil kunne naa et rationelt Standpunkt, at han henstiller, om det ikke vil være rigtigt, al oprette Læreanstalter for dens Udøvere, og foranledige Staten til at kræve Indsigt i de ovennævnte Videnskaber som Betingelse for Bryggerinæringens Udøvelse. Det er karakteristisk for den internationale Vexelvirkning, at Hermbstädt netop var Samtidig med H. C. Ørsted, der, som vist, netop havde det samme Syn paa For- holdet mellem Videnskab og Praxis. Naar man nu erindrer, at man i England allerede fra 1786 havde haft Richardsons ganske vist lidet handeiige Saccharometer til Raa- dighed, at dette Instrument stadig forbedredes, at Nødvendigheden af Thermometrets Anvendelse begyndte at gaa op for de mere intelligente Bryggere, og at Interessen for og Fremskridtet i Naturvidenskaberne begyndte at tage Fart, vil man forstaa, at den Tid nærmede sig, da ogsaa Ølindustrien maatte komme i frugtbar Vexelvirkning med Videnskaben. Dette Tidspunkt, da Videnskaben saa at sige trænger paa, for at faa den gjenstridige Ølindustri i Tale, karakteriseres godt ved den berømte Gjæringskemiker Ballings Fremkomst. Samme Aar som det lykkes Jacobsen at fremstille undergjæret 01 (1845), udgav Balling sin »DieGährungschemie wissenschaftlich begründet und in ihrer Anwendung auf die Weinbereitung, Bierbrauerei, Brantwein- brennerei und Hefenerzeugung practisch dargestellt«. Denne Bog er som en Kodifikation af Datidens theoretiske og praktiske Indsigt i Gjæringsindu- strien. Den var det Grundlag, man stadig tyede tilbage til ligetil op i Halv- fjerdserne. Idet den tager Sigte paa den praktiske Virksomhed, hviler den paa en for Datiden solid videnskabelig Underbygning. »Jeg er tilfreds«, skriver Forf. i Forordet, »fordi jeg har Bevidstheden om at have udviklet Gjæringskemien, og at have godtgjort, at de Erhverv, der knytte sig til den , helt lade sig føre tilbage til videnskabelige Grundsætninger og ere egnede til grundig videnskabelig Behandling, hvorfor ogsaa Ølbrygning og Brændevinsbrænding, som man hidindtil har behandlet med saa stor Foragt, bero paa et dybt videnskabeligt