Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
186 DAMPKJEDLER Maskine opsattes. Hele Udviklingen af Kjedel- og Maskinanlæget ses af omstaaende Tabeller III og IV. I Bryggeriets Udvikling mod egentlig moderne Maskindrift foregaaer der i Aarene 1878—79 og 1882 — 83 Spring fremad, der naturligvis gjøre sig stærkt gjældende i Kjedel- og Maskinanlægets Væxt. I det første af de nævnte Aar indføres Kuldemaskinerne, i det andet ind- drages Annexbryggeriet — det oprindelige Ng Carlsberg —, indtil da forpagtet af Jacobsens Søn. Den første lille Dampkjedel, med 2,5 Kvadratmeter Ildpaavirknings- flade, maatte man, som nævnt, allerede Aaret efter Anlæget (1848—49) sup- plere med en ny, med 13,9 Kvadratmeter Ildpaavirkningsflade. I Aarene 1858—59 og 1865—66 følge nye Øgeiser, og ved Midten af Halvfjerdserne, et Tidspunkt, hvor Produktionen havde taget voldsom Fart, — der produceredes da over 58,000 Tdr. 01 —, se vi allerede større Kj edler optræde i Bedriften, dels ved Nyanskaffelser, dels ved Forlængelse af Kjedlerne fra 1848—49 og fra 1865—66. Sammen med Kjedlerne øges Antallet af Dampmaskinerne, men endnu i 1877—78 raades der kun over ialt 5 Dampkjedler, med tilsammen 136,4 Kvadratmeter Ild- paavirkningsflade, og 6 Dampmaskiner (+ en Damppumpe), med ialt omkring 90 indic. Hestekraft. I 1883—84 er man, efter Annexbryggeriets Inddragelse, naaet til 13 Dampkjedler, med ialt 424,9 Kvadratmeter Ild- paavirkningsflade, og 24 Dampmaskiner (+ 5 Damppumper), med et Maximum af c. 380 indic. Hestekraft. Men hele dette Anlæg var, som Kjedel- og Maskinanlæg betragtet, irrationelt. Dels laa det spredt over det store Terrain, dels arbejdede det uøkonomisk. Ejeren af Gamle Carlsberg frembød, man kan gjerne sige hele sit Liv igjennem, Særsynet af en Industriel, der ikke kjæmpede med at faa sit Produkt afsat, men som til Tider næsten bragtes til For- tvivlelse over de stigende Krav, der stilledes til hans Produktion. Vi skulle senere komme tilbage til dette interessante Punkt, men her kun bemærke, at der simpelt hen ikke blev Tid til en Rationalisering af Damp-