Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MASKINVÆSEN
185
Jacobsen arbejdede paa dette Tidspunkt med kun een virkelig
Bryggeriarbejder, Maltgjøreren N. Westrup fra det gamle Bryggeri i
Brolæggerstræde. Hele den øvrige Besætning var ny, og Størsteparten
havde overhovedet aldrig arbejdet i noget Bryggeri før.
Vi forfølge derefter Gangen i Bryggeriets tekniske Udvikling.
A. MASKINVÆSEN
1. KRAFTMASKINER
I Aaret 1839 fandtes der her i Danmark ialt kun 29 Fabrik-
dampmaskiner, med tilsammen 350 Hestekraft. Udviklingen indtil dette
Aar havde været yderst langsom, thi den første Dampmaskine ind-
førtes fra England til Værkstederne paa Holmen i 1806. Nærmere ved
Aaret 1847 findes ingen Angivelse, men der tør, eiter hvad der
iøvrigt vides, gaaes ud fra, at der i Aarene mellem 1839 og 1847
ikke har fundet nogen betydelig Øgelse af Fabrikdampmaskinernes
Antal Sted, og naar Jacobsen allerede strax ved Anlæget al Carlsberg
anskaffede en Dampmaskine, var han altsaa, om ikke Banebryder, saa
dog i Udviklingens Fortrop ogsaa paa delte Punkt. Desuden er det
karakteristisk for ham, at han bestilte Maskinen i Indlandet, skjøndt
Maskinfabrikationen her ikke stod paa noget højt Trin paa dette
Tidspunkt (Bergsøe). Bestillingen blev gjort i Lundes 1829 anlagte
Maskinfabrik, til hvis Ejer Jacobsen dengang stod i et vist Forhold,
ogsaa i Henseende til begges offentlige Virksomhed.
Efter det Standpunkt, Maskintilvirkningen dengang stod paa her i
Landet, lod denne første Maskine naturligvis meget tilbage at ønske,
baade i Retning af Forarbejdelse og Økonomi, men relativt gjorde den
dog saa god Nytte, at Jacobsen allerede Aaret efter besluttede sig til
en betydelig Udvidelse, saavel af Kjedelanlæget som af Dampmaskin-
kraften. Det første udvidedes til det fem- å sexdobbelte, og en ny
A. Fraenkel: Gamle Carlsberg
24